Lars Rønbøg, Getty Images
Ståle: For svage på dødboldene
25/02 2019 21:24
Efter 1-1-kampen mod Vendsyssel FF satte Ståle Solbakken et par hurtige ord på kampen:
"Der var alt for mange individuelle fejl i dag, og specielt efter udligningen var det ikke godt. Jeg synes egentlig, at vi havde et OK flow i spillet indtil 1-1, men ikke efter Falks mål. Vi var alt for svage på vores dødbolde - og var generelt for svage i deres felt".
"Vi havde bolden meget, men fik alt for lidt ud af det. Den sidste pasning sad ikke som den skulle - og så var vi som sagt alt for svage på dødboldene, og det i form både af svage indlæg, men også alt for dårlige afslutninger".
Og få FCK'ere kan være uenige i Ståles afsluttende kommentar:
"Det her var ikke en stor dag for os, så nu gælder det bare om at komme op på hesten igen..."