Ståle tilfreds efter 3-1 over SønderjyskE
"Der var klar fremgang fra OB-kampen i fredags, og flere spillere viste sig bedre frem og så mere matchfit ud," sagde Ståle efter dagens 3-1-sejr over SønderjyskE, der kom i hus før pausen efter mål af Falk, Daramy og et sønderjysk selvmål.
"Vi havde mere tempo i spillet og skabte chancer gennem hele kampen, men træningskampe er stadig noget anden end turneringskampe. Men det var vigtigt at se fremskridt fra sidst, og både vi og SønderjyskE havde glæde af en højere intensitet og et højere tempo. Nu har vi stadig nogle dage på træningsbanen til at arbejde med de sidste ting, inden vi skal spille Superliga i Lyngby på mandag."
Ståle udelukker ikke, at Fischer er klar til kamp på mandag, mens Jonas Wind er ude de næste 2-3 uger, jf. denne skadeupdate.