Jan Christensen, Getty Images
Ståle: Vores fundament er meget solidt
11/04 2016 12:43
Efter gårsdagens uafgjorte i Randers er hele truppen nu - for første gang i en del uger - samlet en hel uge på træningsbanen, og inden mandagens restitutionstræning på Nummer 10 spurgte vi Ståle, hvordan det skal udnyttes frem mod søndagens Derby:
- Mentalt er det ikke noget problem, for vi vil altid vinde og især gerne mod Brøndby, men fysisk var det ikke alle, der var på toppen i går mod Randers. Vi har haft nøglespillere med landshold i påsken, hvor Ludwig og Erik tilmed døjede meget med sygdom, og vi havde en hård pokalsemifinale i onsdags. Det klager vi ikke over, men det er klart, at vi godt kan bruge denne uge uden kampe til at arbejde med både det fysiske og det taktiske. Spillerne har fri tirsdag, og fra onsdag arbejder vi målrettet på at alle rammer sit niveau på søndag, sagde Ståle.
- Du siger, at det ikke var alle, der var på toppen i går, men alligevel er vi tæt på at få alle tre point i overtiden?
- Ja, jeg synes, at alle yder en god arbejdsindsats, også når det offensive spil ikke lige kører, som vi gerne vil, og vi ser igen at vores fundament er meget solidt. Tag f.eks. Nicolai, som ikke rigtig lykkedes med sit spil, men som var den af de offensive spillere, der løb mest i kampen, og som alligevel var ved at score til sidst med et farligt skud, sagde Ståle inden mandagens restitutionstræning på Nummer 10.
- Benjamin Verbic spillede sin første hele kamp siden sæsonpremieren mod Esbjerg og var en af dem, du fremhævede efter kampen?
- Benjamin var en af de få sammen med Peter Ankersen, som havde det ekstra overskud og den nødvendige speed til at udfordre og sætte en mand af, og samtidig arbejdede han godt over hele banen. Her synes jeg godt man kunne se værdien af, at begge havde haft en god træningsuge og stod over i pokalsemifinalen, mens nogle af dem der også spillede i onsdags manglede det sidste.
- Mange i omgivelserne tager det nok for givet, at mesterskabet allerede er sikret, og i vinterpausen havde du vel heller ikke drømt om, at vi førte med 7 point med ni runder igen?
- Jeg ikke overrasket over, at vi præsterer så godt, for vi har været uhyggeligt stabile siden september og kun tabt en enkelt kamp siden. Der var et enkelt slemt udfald mod Nordsjælland, men i går får vi point på en mindre god dag. Vores konkurrenter har ikke været lige så stabile, og vi har slået både Midtjylland, AaB og SønderjyskE her i foråret og også spillet klart bedst i disse kampe, og derfor har vi nu et forspring. Men vi tager ingenting for givet, og jeg minder hele tiden spillerne om ikke at interessere sig for tabellen. Vi vil ud og vinde hver eneste gang - og især på søndag, for vi ved godt hvad et Derby betyder for alle i og omkring klubben, understreger Ståle.