
Torkil Fosdal, FCK.DK
Stage og Wilczek tilbage på træningsbanen
04/07 2021 12:10
Jens Stage og Kamil Wilczek deltog begge i formiddagens træning i Bad Erlach, og det gik fint for dem begge.
Stage har siddet ude siden Derbyet i maj med en forstrækning i baglåret, og Wilczek har været ude i en kortere periode med ankelproblemer.

Efter en hård dag på træningsbanen i går var det fysisk mindre krævende i dag, hvor der bl.a. blev trænet indlæg/afslutninger samt taktiske elementer i spil 11-mod-11.
I eftermiddag er der ikke træning, men i stedet tager spillere og stab på en lille social tur i de naturskønne omgivelser i Østrig.
Mandag formiddag er der et kort træningspas, inden de sidste forberedelser til aftenens træningskamp mod CSKA Moskva. Den streamer vi på vores Facebook-side kl. 18.00 i samarbejde med Unibet.