27.08 er en god dato til en udekamp

Statistik mod finske hold

F.C. København har ikke tidligere mødt HJK, så der er ikke meget statistik at trække på fra tidligere opgør – derfor har vi i stedet fokuseret på de seks kampe, som F.C. København har spillet mod finske modstandere.

1992
F.C. Københavns allerførste europæiske kamp i juli 1992 var mod et finsk hold, og her viste F.C. København sig at være klart bedst både ude og hjemme. I det første opgør i København blev finske Mikkelin Palloilijat besejret med 5-0 og da returkampen næsten blev vundet med de samme cifre, så gik F.C. København sikkert videre til næste runde af UEFA Cuppen.

Her var det dog F.C. København der blev den lille, for i den efterfølgende runde blev Løverne besejret med henholdsvis 5-0 og 2-0 af franske AJ Auxerre.

16.09.1992, F.C. København 5-0 Mikkelin Palloilijat
1-0 Michael Johansen (11. minut), 2-0 Iørn Uldbjerg (28. minut), 3-0 Michael Johansen (54. minut), 4-0 Lars Højer (69. minut), 5-0 Pierre Larsen (85. minut)

30.09.1992, Mikkelin Palloilijat 1-5 F.C. København
0-1 Lars Højer (8. minut), 0-2 Martin Johansen (18. minut), 0-3 Martin Johansen (32. minut), 0-4 Iørn Uldbjerg (45. minut), 1-4 John Allen (65. minut), 1-5 Brian Rasmussen (82. minut)

1994
Blot to år efter at F.C. København havde slået Mikkelin Palloilijat med sammenlagt 10-1 var der atter finsk modstander på programmet. Igen skulle der spilles UEFA-cup, og F.C. København havde fornøjelsen af at møde FC Jazz.

De to opgør blev begge vundet af udeholdet. Først vandt finnerne i København og 14 dage senere vandt F.C. København i Finland. F.C. Københavns sejr var heldigvis størst, og med sammenlagt 4-1 var Løverne klar til to kampe mod SK Slovan Bratislava (her tabte F.C. København med sammenlagt 1-2).

09.08.1994, F.C. København 0-1 FC Jazz
0-1 Jukka Ruhanen (33. minut)

23.08.1994, FC Jazz 0-4 F.C. København
0-1 Michael Johansen (53. minut), 0-2 Morten Nielsen (82. minut), 0-3 Per Frandsen (84. minut), 0-4 Allan Nielsen (87. minut)

2006
Efter de to møder med finske hold i 1992 og 1994, skulle der gå yderligere 12 år før F.C. København atter stod overfor en finsk modstander i en europæisk turnering. Denne gang var modstanderen MyPa-47 (Myllykosken Pallo-47) og kampene var kvalifikationskampe i forsøget på at kommer i gruppespillet til UEFA Champions League.

Den første kamp blev spillet i Telia Parken. Finnerne hold nullet frem til det 64. minut, her begik de straffe mod Grønkjær – og på det efterfølgende forsøg fra 11-meters pletten scorede Bergdølmo. I kampens sidste minut øgede Gravgaard til 2-0 på et hovedstød.

Returkampen i Finland bød på et hurtigt københavnsk mål (Berglund). MyPa-47 fik udlignet, men Linderoth sørgede for ro på trænerbænken da han øgede til 2-1. Finnerne fik endnu en gang udlignet, men efter 2-2 i København, så havde det ikke den store praktiske betydning.

Sejren sendte F.C. København videre til to opgør mod AFC Ajax, og det er en helt anden historie – men en historie med en skøn slutning…

26.07.2006, F.C. København 2-0 MyPa-47
1-0 André Bergdølmo (64. minut), 2-0 Michael Gravgaard (90. minut)

02.08.2006, MyPa-47 2-2 FC København
0-1 Fredrik Berglund (2. minut), 1-1 Eero Peltonen (41. minut), 1-2 Tobias Linderoth (73. minut), 2-2 Saku Puhakainen (79. minut)

OVERSIGT, DANSKE HOLD VS HJK
08.07.1995, OB 2-1 HJK (UEFA Intertoto Cup)
16.08.2007, HJK  2-1 AaB (UEFA Cup)
30.08.2007, AaB 3-0 (UEFA Cup)