Statistik vs spanske hold
F.C. København har mødt spanske hold i de europæiske turneringer ni gange, og resultatfordelingen er som følger:
Sejre: 0
Uafgjorte: 4
Nederlag: 5
Målscore: 5-17
Umiddelbart kunne denne statistik se sort ud, men omvendt er det værd at notere, at hvis F.C. København har mødt et spansk mandskab over to kampe – altså som i 1997 mod Real Betis Balompié, i 2003 mod Real Club Deportivo Mallorca (RDC Mallorca) og i 2010 mod FC Barcelona – så har F.C. København hver gang fået 1-1 i det ene opgør.
Samtidig skal man huske på, at F.C. København ikke har tabt en kamp i gruppespillet i UEFA Champions League, og disse stats giver tro på point i tirsdagens kamp mod Real Madrid CF – samtidig skal det erindres, at F.C. København heller ikke tidligere havde besejret Manchester United, da de besøgte PARKEN i 2006…
Fordeling af mål
F.C. København har scoret fem mål – de er fordelt på to mål i 1. halvleg og tre mål i 2. halvleg. De skiftende modstanderes 17 mål er fordelt 7-10 på hver sin side af pausen.
Ovenstående betyder at 13 af de 22 mål i de ni kampe er scoret i 2. halvleg.
Straffespark & røde kort
F.C. København har i kampene mod de spanske hold fået et enkelt straffespark. Det var i hjemmekampen mod Real Betis Balompié i 1997, hvor Peter Nielsen scorede og bragte Løverne foran 1-0. Den føring ødelagde Urena med en scoring 10 minutter før tid.
F.C. København har ikke fået nogen spillere udvist i Europa Cup kampe mod spanske hold.
De ni opgør mod spanske hold:
Real Betis Balompié 2-0 F.C. København (1997)
F.C. København 1-1 Real Betis Balompié (1997, FCK’s målscorer Peter Nielsen)
F.C. København 1-2 RCD Mallorca (2003, FCK’s målscorer Alvaro Santos)
RCD Mallorca 1-1 F.C. København (2003, FCK’s målscorer Martin Albrechtsen)
F.C. København 0-2 Club Atlético de Madrid (2007)
Valencia CF 1-1 F.C. København (2008, FCK’s målscorer César Santin)
FC Barcelona 2-0 F.C. København (2010)
F.C. København 1-1 FC Barcelona (2010, FCK’s målscorer Claudemir)
Real Madrid CF 4-0 F.C. København (2013)