Lars Rønbøg, Getty Images
Stats og facts før søndagens kamp
05/11 2016 19:22
VIGTIG (STATISTISK) VIDEN
Der er scoret fem selvmål i Superligakampene mellem F.C. København og SønderjyskE, alle fem selvmål er lavet af sønderjyderne.
Det er til gengæld F.C. København der fører i røde kort i Superligakampene mellem F.C. København og SønderjyskE, Claudemir og Daniel Jensen er udvist hos F.C. København – mens Nicolaj Madsen er eneste udviste sønderjyde.
Der er dømt fem straffespark i Superligakampene mellem F.C. København og SønderjyskE. F.C. København har scoret på et af deres to forsøg, mens SønderjyskE har scoret på alle deres tre forsøg.
De tre FCK’ere der har spillet flest Superligakampe mod SønderjyskE er Thomas Delaney (18), Mathias ’Zanka’ Jørgensen (17) og César Santin (16). Santin har dog spillet flest minutter (1.146), men hvis Delaney spiller 63 minutter på søndag, overhaler han Santin på denne liste.
Der er scoret 90 mål i Superligakampene mellem F.C. København og SønderjyskE, de er fordelt 44-46 på de to halvlege.
Syv af de 90 Superligamål er scoret i 90. minut (som inkluderer tillægstiden). Det er det målrigeste minuttal i Superligakampene mellem F.C. København og SønderjyskE. Det næstefarligste minut er det 63. minut, her er scoret fire mål.
Dame N’Doye har scoret ni Superligamål mod SønderjyskE, og er den FCK’er der har scoret flest Superligamål mod sønderjyderne.
F.C. Københavns rekord for flest point i Superligaen efter 16 spillerunder er 42 point (præsteret både i 2005/06 og 2010/11). Status er lige nu 35 point efter 15 spillerunder.
F.C. København er ubesejret i de seneste 38 hjemmekampe i Superligaen. Det er allerede klub- og Superligarekord.
F.C. København har scoret i de seneste 15 hjemmekampe i træk i Superligaen. Klubrekorden er scoring i 31 hjemmekampe i træk.
DATOEN 6. NOVEMBER
Ingen af søndagens to hold har haft den store succes på datoen 6. november i Superligaen. SønderjyskE har spillet to kampe, i 2005 spillede de 1-1 mod AC Horsens og i 2015 tabte de 1-2 til AaB.
F.C. København har spillet tre Superligakampe den 6. november – og har her tabt to gange til OB (0-1 i 1994 og 1-4 i 1996), dog er F.C. København seneste Superligakamp på datoen vundet. Det var i 2011, hvor F.C. København hjemme i Telia Parken slog Lyngby BK med cifrene 3-0. De tre mål blev scoret af Claudemir, Pape Pate Diouf og César Santin.
Søndagens dommer er den 33-årige Mads-Kristoffer Kristoffersen, og kampen bliver hans Superligakamp nummer 100. De første 99 er endt med 47 sejre til hjemmeholdene, 25 uafgjorte og 27 sejre til udeholdene.
Mads-Kristoffer Kristoffersen har i sin tid i Superligaen dømt 18 straffespark. Et af de 18 straffespark har været til F.C. København, her scorede Nicolai Jørgensen mod Brøndby IF, og et af straffesparkene har været mod F.C. København, hvor Helenius scorede for AaB.
Derudover er tre af Mads-Kristoffer Kristoffersens 16 røde kort i Superligaen tilfaldet FCK-spillere, da både Mathias ’Zanka’ Jørgensen, Christian Poulsen og Federico Santander er blevet udvist af Mads-Kristoffer Kristoffersen.
Mads-Kristoffer Kristoffersen har i Superligaen dømt F.C. København 18 gange, ni kampe er vundet, fem er sluttet uafgjort og fire gange har modstanderne vundet. En af kampene har været mellem F.C. København og SønderjyskE, det var i 2012 og F.C. København vandt 2-0 på mål Dame N’Doye og Lasse Vibe (selvmål).
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
Linjedommere: Lars Hummelgaard og Elvis Boric
4. dommer: Benjamin Willaume-Jantzen
Dommerudvikler: Tonny Kolbech Poulsen
KARANTÆNE-INFORMATION
F.C. Københavns strafpoint efter de første 15 runder:
30 strafpoint, Thomas Delaney
22 strafpoint, Mathias ’Zanka’ Jørgensen
19 strafpoint, William Kvist
12 strafpoint, Erik Johansson
6 strafpoint, Andreas Cornelius
4 strafpoint, Benjamin Verbic
4 strafpoint, Kasper Kusk
4 strafpoint, Peter Ankersen
3 strafpoint, Federico Santander
Spillere i karantæne til F.C. København vs SønderjyskE
- William Kvist
- Janus Drachmann (SønderjyskE)
- Nicolaj Madsen (SønderjyskE)
I sidste weekend fik midtbane-duoen Kvist og Delaney begge gule kort, og begge kort var til seks strafpoint. Kvists gule kort sender ham i karantæne mod SønderjyskE, mens Delaney rykker op på 30 strafpoint, og derfor er han blot et gult (for en grov forseelse) fra en karantænedag.
Gult kort giver 3 (mild forseelse), 4 (middel forseelse) eller 6 strafpoint (grov forseelse). Rødt efter to gule kort giver 13 point i tillæg. Direkte rødt giver 30 point i tillæg.
En spiller kommer i karantæne, når disse grænser passeres:
19, 36, 52, 68, 84, 100, 116, 132, 148…
Passeres mere end en grænse, giver det en spilledag for hver grænse der passeres.
>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet
>> Spil på kampen med F.C. Københavns officielle bettingpartner Unibet