Statueflytning og bedre handicapparkering

Statueflytning og bedre handicapparkering

I løbet af vinteren er der sket masser af omvæltninger i og omkring PARKEN. Det mest iøjnefaldende er selvfølgelig opførelsen af den nye SuperBest-tribune, men også mindre synlige, men absolut vigtige projekter, er blevet gennemført gennem de seneste måneder.

 

Vejen og pladsen bag Danske Spil-tribunen (B) har ofte været genstand for stor trafik før og efter arrangementer i PARKEN. Det er nemlig indkørslen til VIP-parkeringen, og gennem årene er behovet for flere parkeringspladser blevet større og større. Derfor udtænkte man en plan i vinters der både skulle sørge for flere pladser og bedre handicapparkering, men også gav den velkendte statue på pladsen mere opmærksomhed.

 

Statuen, der hedder ”Mål”, blev skænket af Radiometer A/S til Københavns Kommune tilbage i starten af 90’erne, da PARKEN blev bygget. Den 137 tons tunge statue er nu blevet langt mere synlig for Øster Alles trafikanter, da statuen nu er blevet flyttet ud til vejen, så den kommer mere til sin ret. Det var ikke let at flytte det tunge monument, men efter et par dage med udgravning, så lykkedes det at flytte statuen til sin nye plads, så den fremover bliver det første du møder, når du ankommer til PARKEN fra Trianglen.

 

 

 

 

 

 

 

Fotos: Carl Redhead