Stefan Madsen

Stefan Madsen før Rangers: Skal accelerere vores opstart

Tirsdag aften spiller vi årets første træningskamp, når skotske Rangers FC er modstanderen på ikoniske Ibrox i Glasgow.

En kamp, som trænerstaben vil bruge til at få holdets opstart i højeste gear fra start:

“Vi havde en rigtig postiv oplevelse, da vi spillede en lignende kamp sidste år mod Bayer Leverkusen, hvor vi fik en international modstander på højt niveau, der var tæt på at skulle spille om point i deres liga og i Europa,” siger assistenttræner Stefan Madsen.

Rangers FC er aktuelt nummer to i den skotske Premiership ig skal også spille europæisk fodbold snart, efter de vandt deres gruppe i Europa League.

"Samtidig bliver det i en fed ramme med op til 20-25.000 tilskuere på et flot stadion, som altsammen er med til at gøre det til en kamp, der giver noget ekstra i forhold til en mere standard træningskamp i Danmark i januar."

"Derfor kan vi bruge kampen til at accelerere vores opstart og få spillerne op i et meget højt tempo allerede nu," siger Stefan Madsen, der ikke er i tvivl om, at spillerne er klar til opgaven, selvom det er tidligt på året.

“Spillerne er rigtigt godt sted fysisk, og ingen kommer til at spille 90 minutter. Det bliver 45-60 minutter, afhængigt af den enkelte, men spillerne har vist i deres tests og på træningsbanen, at de er klar til den load, en kamp som den her giver dem."

"Vi bliver og overnatter i Skotland til onsdag, som alligevel ville være en lav-intens dag efter kamp, og så er de klar på træningsbanen igen torsdag. På den måde mister vi ikke noget træningsmæssigt, men vinder en masse ved en kamp på højt niveau, der presser os op i tempo allerede nu,” siger Stefan Madsen.

Se alle testkampene
Vi streamer alle vinterens testkampe i vores app og på tv.fck.dk, hvor du kan se dem, hvis du er kortholder/abonnent eller har tegnet et FCK+ abonnement. Abonnementet koster 59 kr. om måneden uden binding, og du kan købe det her på billet.fck.dk.