Stor interesse for topbraget mod FC Midtjylland
Næste hjemmekamp i 3F Superligaen er topbraget mellem guld- og sølvvinderne fra seneste sæson - de aktuelle nummer et og to i ligaen:
FCK-FC Midtjylland, søndag 22. september, kl. 18.00.
Der er allerede nu stor interesse for kampen, hvor der er udsolgt på Sektion 12 nedre, mens salget også er godt i gang til Sektion 12 øvre.
Vi forventer, at hele Sektion 12 bliver udsolgt til kampen, så vi anbefaler, at du køber i god tid, hvis du vil være sikker på en plads på dobbeltdækkeren til den store kamp.
Der er også fart på billetsalget på de øvrige tribuner, og vi forventer også, at hele C-tribunen bliver udsolgt.
OPDATERET 29.08: C6, C10 og C13 er nu alle helt fyldt!
Vi anbefaler fortsat, at du sikrer dig plads i god tid.
>> Find din plads til topbraget her