Strejke stopper DBUs turneringer

Spillerforeningens strejke mod Divisionsforeningen starter tirsdag den 17. august.

Strejken vil påvirke alle de danske turneringer, hvor der optræder kontraktspillere.

Derfor har DBUs bestyrelse fredag eftermiddag vurderet de sportslige konsekvenser af strejken.

For at sikre en sportslig korrekt afvikling af de danske turneringer med kontraktspillere, som er medlemmer af Spillerforeningen - og som derfor potentielt og reelt - er omfattet af konflikten, ser bestyrelsen ikke anden løsning end at udsætte alle kampe i DBUs herre-turneringer.

Således bliver alle kampene i SAS Ligaen, Viasat Sport Divisionen, 2. Division, Danmarksserien og Kvalifikationsrækken samt ynglinge- og juniorrækkerne sammen med den kommende runde i DBUs Landspokalturnering udsat.

Læs mere om DBUs beslutning på www.dbu.dk.