Superliga-sæsonrekord mod Viborg
Søndag eftermiddag satte vi sæsonrekord i 3F Superliga med 32.678 tilskuere til Viborgkampen - 48 flere end til Derbyet den 7. august, der blev overværet af 32.630.
Der var også over 30.000 til AaB-kampen i februar, og vores tre Superliga-hjemmekampe efter vinterpausen er i snit blevet set af 29.672.
Det samlede sæsongennemsnit for vores Superligakampe i Parken er nu oppe på 27.386, og intet tyder på, at det falder.
Interessen er overvældende, nu hvor vi skal i gang med Mesterskabsspillet - og vi har netop meldt ud, at Nedre C næsten er udsolgt til den første kamp mod FC Nordsjælland, søndag den 2. april, kl. 18.
Du kan læse mere om billetsalget til de øvrige hjemmekampe i Mesterskabsspillet her - herunder muligheden for 10% rabat, hvis du har et FCK+ abonnement, som også giver en række andre fordele.
>> Gå direkte til billet.fck.dk
Faktaboks: Parkens tilskuertal i grundspillet
17.07.2022 | AC Horsens | 0-1 | 22.184 |
07.08.2022 | Brøndby | 4-1 | 32.630 |
12.08.2022 | Randers FC | 1-3 | 22.010 |
02.09.2022 | Silkeborg | 1-0 | 24.896 |
02.10.2022 | AGF | 1-0 | 26.364 |
08.10.2022 | FC Nordsjælland | 1-1 | 28.442 |
22.10.2022 | FC Midtjylland | 1-1 | 29.664 |
06.11.2022 | Lyngby | 3-0 | 26.043 |
26.02.2023 | AaB | 1-0 | 31.633 |
05.03.2023 | OB | 7-0 | 24.706 |
19.03.2023 | Viborg FF | 2-1 | 32.678 |