Den nye Metrostation på Trianglen

Tag metroen til FCK-Esbjerg på søndag

På søndag kl. 16, når vi møder Esbjerg i Telia Parken, kan man for første gang benytte den nye metrolinje til at komme til en FCK-kamp via de nye de nye stationer omkring Telia Parken på Trianglen, Poul Henningsens Plads og Vibenshus Runddel.

Alle stationer er i tæt gåafstand til stadion og med forbindelse til det øvrige offentlige transportsystem i København. Den nye metrolinje stopper også ved bl.a. Hovedbanegården og Østerport, så metroen supplerer fint S-tog og regionaltog.

Cityringens 15,5 kilometer lange tunneler forbinder således København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg.

Den har 17 underjordiske stationer, og på to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan du skifte til de hidtidige metrolinjer. Det giver mulighed for at komme hurtigere, lettere og mere fleksibelt til fodbold fra på søndag, ligesom det afhjælper den trafikale belastning, der er på Østerbro, når vi spiller kamp.

Derfor opfordrer vi til, at man overvejer at benytte metroen til kampen på søndag. VI glæder os til at se jer!

>> Læs mere om de nye metrostationer her

>> Bemærk også at mange buslinjer ændres den 13. oktober

>> Find din plads til kampen her

 

Metrokort