
FCK.DK
Talentafdelingen henter Nicolai Blicher
28/07 2023 10:00
Talentafdelingen har skrevet kontrakt med 17-årige Nicolai Blicher fra Esbjerg fB.
Ud over at han senest har spillet U19-fodbold i Esbjerg har han også fået debut på klubbens 2. divisionshold samt spillet fire kampe i Future Cup.
Den talentfulde venstre back har desuden været fast mand på U17-landsholdet, hvor han spillede sammen med en række af vores egne landsholdsspillere. Han har 5 landskampe for U17- og 5 for U16-landsholdet.
Vi byder Nicolai velkommen i F.C. København.