Talentafdelingen køber norsk stopper
F.C. Københavns talentafdeling har købt den 16-årige norske forsvarsspiller, Ethan Amundsen-Day, der skifter fra Fredrikstad FK fra den kommende sæson.
Ethan Amundsen-Day, der også har engelsk pas, er norsk U-16 landsholdsspiller og har været en del af førsteholdstruppen i sin norske klub:
Et talent på internationalt niveau
”Ethan er i vores øjne et talent på internationalt niveau, og han har potentialet til at gå hele vejen hos os, hvis vi sammen lykkedes med få taget de rette skridt," siger Mikkel Køhler, der er Head of Recruitment i FCKs talentafdeling.
"Vi har scoutet ham igennem en længere periode og havde ham på træningsophold i FCK i sommeren 2020, hvor han viste, at han er et stort talent med de helt rigtige kompetencer både on pitch og off pitch."
”Ethan har en top fysisk pakke og en rigtig god venstrefod. Han er en stærk personlighed, der kommer med naturlige lederegenskaber og det helt rette mindset for at spille i en klub som vores."
"Samlet set er han en spiller, der har mange redskaber og forudsætninger for at slå igennem, selvom han, som alle unge spillere, selvfølgelig også har udviklingsområder,” siger Mikkel Køhler.
En del af vores kernestrategi
Udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen ser købet af Ethan Amundsen-Day som et led i den strategi, der i talentafdelingen:
"Vi har en strategi om at hente internationale ungdomstalenter med potentialet til en dag at spille for vores førstehold i Superligaen og i Europa," siger Sune Smith-Nielsen.
"Når vi henter en spiller som Ethan til F.C. København, er det en del af kernestrategien om at hente nordiske talenter med top potentiale i international kontekst, og vi får en spiller, som vi tror kan nå rigtig langt."
Amundsen-Day: Den perfekte kombination
Ethan Amundsen-Day selv ser frem til at tage skridtet til København:
”F.C. København er en international klub og jeg har fået et meget positivt indtryk af forholdene og kvaliteten i spilleruddannelsen her under mit ophold, så jeg ser meget frem til, at jeg kan komme i gang."
"Jeg havde også andre muligheder i større ligaer, men i København får jeg både det rigtige miljø at udvikle mig i, samtidig med at det kulturelt og sprogligt er lettere at falde hurtigt til."
"Det er den perfekte kombination for mig og min udvikling,” siger Ethan Amundsen-Day, der tiltræder i F.C. København den 1. juli.