Thomas Kristensen: Vi skal bygge videre på OB-sejren
13/03 2014 09:35
F.C. Københavns midtbanemand, Thomas Kristensen, medgiver, at holdet har manglet lidt i forårets første kampe.
- Hele opstarten så god ud, træningskampene var gode, men vi har manglet lidt i kampene. AGF-kampen var sådan set fin indtil få minutter før tid, hvor vi er uheldige at indkassere et mål. Havde vi stået med tre point dér, havde det måske været en anden situation i de efterfølgende kampe. Midtjylland-kampen har vi jo snakket om. Dét var en enlig svale. Og så OB-kampen – der kæmpede vi rigtig godt, men vi kan sagtens se, at vi manglede noget spillemæssigt, siger Thomas Kristensen.
Thomas Kristensen mener, at holdet kan bruge de tre point fra OB-kampen konstruktivt mod SønderjyskE i morgen.
- Det bliver en kamp, hvor vi igen skal prøve at finde tilbage til vores spil. Vi havde lidt problemer i søndags mod OB, hvor man godt kunne se, at det var to hold, der kom fra en tidligere kamp, hvor der ikke ligefrem var blevet tanket alt for megen selvtillid. Vi skal tilbage på hesten og bygge videre på de tre point, som vi fik, og som har fået banket noget tro tilbage i holdet. Men omvendt ved vi jo også, at vi kommer til at møde en modstander, der kæmper for overlevelse, så det kan meget vel blive en hård kamp, siger Thomas Kristensen.
Den rutinerede midtbanespiller mener, at holdet trods fravær fra flere offensive spillere stadig har de nødvendige våben mod SønderjyskE.
- Vi kan ikke gå og beklage os over de skader og karantæner. Vores trup er bred, og der er nogle andre spillere, der må træde i karakter og score de mål, der skal scores mod SønderjyskE, siger Thomas Kristensen.
Udebanekampen mod SønderjyskE fløjtes i gang i morgen kl. 18.30.
Andre nyheder: