Thorup: Glad og stolt
”Jeg er ikke bare glad for sejren, men også meget stolt af hele holdet!”
Cheftræner Jess Thorup lyste af glæde og stolthed efter det befriende slutfløjt i Thessalonikis, hvor løverne kæmpede sig fornemt tilbage fra 0-1.
”Vi var forberedte på, at det ville blive en hård og vanskelig kamp, og det blev ikke nemmere af, at vi så tidligt kom bagud 0-1. Men vi viste en supergod reaktion og blev ikke bange eller nervøse, men viste stort mod og kæmpede os tilbage med tro på tingene.”
”Målet til 1-1 er rigtig flot, men efter vi kom foran 2-1, måtte vi forsvare os mere og mere. Måske også for meget til sidst, hvor vi så valgte at sætte en ekstra stopper ind for at få vores backs længere ud og dæmme op for deres kanter, der voldte os nogle problemer.”
"Så har Kalle også nogle helt afgørende redninger, som også bare understreger hvor vigtigt det er, at har dygtige folk på bænken, der kan komme ind og gøre en forskel i kampe som denne."
”Den her sejr vil betyde noget særligt for os, for det er ikke mange hold, der kommer her og vender 0-1 til sejr, så på den måde sender vi et stærkt signal, der gør mig meget stolt af holdet.”