Torkil Fosdal, FCK.DK
Todis og Gravgaards bedste Derby-minder
08/11 2015 10:48
I går var Michael Gravgaard og Todi Jónsson med til at vinde DM for Old Boys, da AC Odense blev besejret efter straffesparks-konkurrence. Efter pokaloverrækkelsen bad vi dem om at dele ud af deres bedste Derby-minder fra tiden som aktive F.C. København-spillere:
Todi Jónsson
- Jeg husker især to kampe. Mit første Derby i 1997, lige efter jeg var kommet til F.C. København fra Lyngby, hvor vi vandt med 4-1. Og så i foråret 2003, da vi vandt 1-0 derude på Hjaltes mål i overtiden.
Sidstnævnte kamp er nok prentet i hukommelsen hos de fleste, mens 97-kampen ikke står helt så tydeligt i erindringen. Todi startede på bænken, men afløste Clement Cliford efter bare ni minutter, og scorede siden til 3-0 i 2. halvleg, da han med et elegant lob sendte bolden ind over Mogens Krogh og i netmaskerne. Mod slutningen blev han udskiftet igen til fordel for den store finske stopper Aki Hyrylainen.
Det skulle i øvrigt vise sig at blive hans eneste scoring i de 18 derbyer, han nåede at være med i, hvilket er lidt overraskende med tanke på, at han var vores absolutte topscorer gennem tiderne, da han stoppede i klubben. Han kan da også stadig finde vej til netmaskerne på Old Boys-holdet, hvor han i en alder af 43 er “still going strong”.
I går måtte han dog udgå i 2. halvleg med en lille fiberskade, hvilket jo også gav minder om hans fortid for Byens Hold, hvor han også døjede meget med forstrækninger og fiberskader.
Todi har selvfølgelig heller ikke glemt den meget omtalte kamp i 2002, hvor han følte sig snydt for to straffespark af Kim Milton Nielsen. Det ene, hvor Krister Nordin bremsede ham ved at rive i hans trøje, gav siden anledning til den legendariske Synoptik-reklame, men den anden situation var næsten endnu større, da Mogens Krogh klippede benene på Todi i feltet, mens fløjten forblev tavs.
>> Du kan se flere Todi-minder i FCK TV’s portræt her
Michael Gravgaard
- Det var altid fede kampe, man glædede sig til, men mit klart bedste minde er fra dengang, vi sikrede guldet derude. Det må være i foråret 2007, hvor vi vinder 1-0, og hvis jeg husker rigtigt, fik jeg en assist på målet.
Og det er rigtigt husket! Niclas Jensen sendte en skruet dødbold ind fra højre side, og Gravgaard hoppede højere end Per Nielsen og headede på tværs, hvor Marcus Allbäck - med brækket næse - headede den ind. Dermed sikrede vi som det første hold nogensinde guldmedaljerne hele fire runder før afslutningen.
- Derby er altid noget ekstraordinært, men netop til den her kamp, havde de talt hele ugen om, at vi i hvert fald ikke måtte vinde mesterskabet derude - og det gjorde vi så, smilede Gravgaard, inden han gik ind for at fejre endnu en guldmedalje - denne gang med sine Old Boys-kammerater.
>> Se Gravgaard assist til Allbäck her: