Vi har til dagens kampprogram bedt Tom Høgli forholde sig til ord, som er blevet stillet af vores Instagram-brugere. Det er der kommet disse svar ud af:

Landsholdet

Ære. Stolthed. Jeg har spillet lidt over 40 landskampe med op- og nedture, men det har været store oplevelser mest. Og dejligt at repræsentere sit land.

Samer

Ja, så tænker jeg jo på en minoritet, en urbefolkning. Det er jo en del af, hvor jeg kommer fra i Nordnorge. Et vældig fint folkefærd. Faktisk har jeg repræsenteret Samerne ved VM for etniske minoriteter. Vi blev faktisk verdensmestre, og jeg blev topscorer, hahahaha.... Men der var også kun tre hold med.

Forventningspres

Så tænker jeg på topidræt og det at måtte præstere på et højt, højt niveau hver uge. Jeg lægger også meget pres på mig selv, og jeg er bestemt også min egen største kritiker. Så, hvis ikke jeg havde et forventningspres, ville jeg nok heller ikke præstere.

Drømme

Jeg drømmer om at vinde en titel med FCK.

Tom Høgli

Stille, rolig, lidt beskeden. Godt humør. Og jeg er vældig positiv. Ikke så meget hokus pokus.