View fra Nedre C til Sektion 12

Topkamp i Parken: 30.000 er klar

Der er nu flere end 30.000, der har sikret sig en plads til søndagens brag af en topkamp i Parken, hvor nummer et og to i 3F Superliga møder hinanden kl. 18.00.

“Det er fedt, at der trods et lidt kortere tilløb til den her kamp, allerede er flere end 30.000, der her sikret sig en plads. Det er de to bedste hold i ligaen, der tørner sammen i direkte duel om førstepladsen, så den kamp fortjener også en flot ramme,” siger Direktør i FCK, Jacob Lauesen.

C-tribunen er snublende tæt på udsolgt, mens der også snart er helt fyldt på Sektion 12. Begge steder anbefaler vi, at du sikrer dig plads til i dag, hvis du vil opleve kampen derfra:

“Vi har været knap 30.000 i gennemsnit til vores første tre kampe i Superligaen i foråret, og det snit vil vi meget gerne overgå søndag. Det kræver, at vores sæsonkortholdere, abonnenter og alle andre med en plads sørger for, at deres plads til kampen bliver benyttet. Vi glæder os helt vildt til at se en masse F.C. Københavnere på søndag,” siger Jacob Lauesen.

>> Du kan finde din plads til kampen på billet.fck.dk lige her