Kl. 13.30 satte spillere og ledere sig til rette i det chartrede Boeing-fly, som fløj direkte fra København til Faro på den portugisiske Algarvekyst. Vi var ikke alene ombord, for også FC Midtjylland, Brøndby og Halmstad var med samme fly - men er indkvarteret hver sit sted hernede.

Vores hovedkvarter er det samme som i 2015 og 2020, Dunas Douradas Beach Club i Almancil, hvorfra der er ca. 10 minutters kørsel i lejede biler til træningsbanerne.

Efter en hurtig indkvartering og en lille bid brød trak spillerne i træningstøjet og kørte til træningsanlægget for at tilbring en tre kvarters tid med at løsne musklerne i fitnesslokalerne.

Campus
Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Herefter gik turen tilbage til hotellet, hvor der snart venter et sent aftensmåltid, for urene skulle jo stilles en ure tilbage hernede i forhold til i Danmark.

I morgen er den første egentlige træningssession, hvor der også kommer bolde på banen, og så kan vi for alvor få vores signings at se i aktion!

Khouma Babacar
Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK
Kevin Diks
Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK
Carlos Zeca og Pep Biel
Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK
Træning
Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK