Årets kamp i Århus

Truppen mod FC Nordsjælland

Ikke mere end tre dage efter torsdagens triumf mod RC Lens, der sendte Byens hold i UEFA Cup-gruppespillet, skal spillerne ned på jorden igen og gøre sig klar til SAS Ligaens 12. runde.

 

Af Ragnald Kruse
Det har været en hård uge for løverne, og trætheden efter en hårdt spillet kamp i torsdagens UEFA-Cup kamp sidder utvivlsomt stadig i benene hos de fleste spillere. Der hersker dog ingen tvivl om at genvinde det danske mesterskab er den vigtigste prioritet, så motivation er nok ikke noget problem for spillerne at finde frem til weekendens kamp.

 

”Til kamp for bedre fodbold”
De ovenstående ord er FC Nordsjællands slogan, og en vision spillerne har tænkt sig at efterleve på alle måder. Tigerne kommer til løvens hule som det eneste hold i denne sæson der har formået at vinde over de forsvarende danske mestre. F.C. København har derfor revanche til gode, og da FC Midtjylland ligger og ånder Byens hold lige i nakken, bliver det nok en vigtig motivation hvis førstepladsen skal forsvares.

 

Begge hold døjer med karantæner
Selvom Michael Gravgaard så rødt i torsdagens UEFA Cup-kamp, er han selvfølgelig spillerberettiget til søndagens kamp. Det er Rasmus Würtz dog ikke, da han i kampen mod Lyngby modtog sit fjerde gule kort i denne sæson, og derfor må se kampe fra tribunen. Også FCN’s Morten Karlsen så gult i tigernes kamp mod Horsens i mandags, og må derfor også sidde udenfor.

 

Hvor FCN’s målscorer i de to holds seneste kamp i PARKEN Thomas Kristensen er meget tvivlsom til søndagens kamp, råder Ståle Solbakken over en skadefri trup - derfor kan FCK’s træner, udover Würtz, stille i stærkeste opstilling.

Rent bur i seks kampe
Ser man på tabellen, og især på målscoren, er der ikke noget at tage fejl af. Kun fem mål er der gået ind bag Jesper Christiansen og Nathan Coe i denne sæson i SAS Ligaen, og hele seks kampe i træk er der ikke blevet scoret på F.C. København – en statistik der gerne må videreføres til efter denne runde. Der er derimod gået 12 mål ind på Kim Christensen i FCN-målet, og begge hold har scoret 15 mål. Den ene målscorer i torsdagens kamp, Marcus Albäck, har stadig sin første scoring til gode i denne sæson i SAS Ligaen, men F.C. København råder også over den tidligere FC Nordsjælland-bomber Morten Nordstrand, der sikkert ikke ville have noget imod at vise sit værd overfor sin tidligere klub.

Om løverne kan gå til landsholdspause med deres femte sejr i træk i bagagen, vil vi få at se på søndag kl. 18.00, når der fløjtes op i PARKEN.


Truppen

1. Jesper Christiansen

3. Niclas Jensen

4. Hjalte Nørregaard

5. Brede Hangeland

7. Ailton Almeida

8. Michael Silberbauer

9. Morten Nordstrand

10. Jesper Grønkjær

11. Marcus Allbäck

13. Atiba Hutchinson

14. Michael Gravgaard

17. Oscar Wendt

23. William Kvist

24. Libor Sionko

25. Mathias ’Zanka’ Jørgensen

41. Nathan Coe