Efter to års coronapause er KB klar til for 36. gang at holde den traditionsrige ungdomsturnering AUDI KB Cup.

Turneringen så dagens lys i 1985, og siden 2002 har AUDI været hovedsponsor.

I år deltager 42 hold fra ind- og udland i de fire turneringsrækker fra U12-U15, og FCK Talent er som sædvanlig repræsenteret med U14- og U15-holdene.

De er begge forsvarende mestre fra den seneste AUDI KB Cup i 2019 - altså bortset fra, at drengene fra dengang for længst er rykket videre op i årgangene, så det er nye spillere, der tørner ud i turneringen de kommende dage:

Torsdag den 28. juli

  • Kl. 16.15 FCK U14-AC Horsens U14 (kunst 4)
  • Kl. 18.00 FCK U15-Stabæk Fotball U15 (kunst 5)

Fredag den 29. juli

  • Kl. 11.00 FCK U14-FC Rosengård U14 (kunst 3)
  • Kl. 13.00 FCK U15-FC Honka U15 (kunst 9)
  • Kl. 17.30 FCK U15-Fredrikstad U15 (KB 1)

Lørdag den 30. juli

  • Kl. 9.30 FCK U14-FC Honka U14 (kunst 10)

Lørdag og søndag er der placeringskampe med de andre grupper i årgangene. Der er fire grupper á fire hold i U14-årgangen, og to grupper á fire hold i U15-årgangen.

U14-finalen er søndag kl. 13, og U15-finalen søndag kl. 15, begge på KB's bane 1.

>> Læs mere om AUDI KB Cup her - historien bag, tidligere vindere m.m.

>> Se hele turneringsprogrammet her.