To udesejre i træk i Farum?
På søndag kan vi for første gang siden april 2011 vinde to udekampe i træk mod FC Nordsjælland.
Vores 3-0-sejr i Farum i foråret var vores første deroppe i ti kampe, hvoraf syv sluttede uafgjort og tre blev tabt.
Den forrige sluttede 2-2, og dermed har vi for første gang siden 2013 scoret fem mål i vores seneste to udekampe på Right To Dream Park - efter kun at have scoret tre mål tilsammen i de otte forrige.
FC Nordsjælland i midten
Inden 19. spillerunde ligger FC Nordsjælland midt i tabellen og har - ligesom vores næste Superliga-modstander, OB - lige mange sejre og nederlag. FCN’s statistik hedder dog 7-4-7 mod OB’s 8-2-8.
En midterplacering med 25 point efter 18 runder har snarere været reglen end undtagelsen for nordsjællænderne. Siden det stærke hold, der vandt guld i 2011/12 og sølv i 2012/13, har de kun ligget i Top 3 i 2017-18, hvor de også endte med bronze efter FCM og Brøndby:
FCN sæson for sæson efter 18 runder:
- 18-19: nr. 9, 21 point
- 17-18: nr. 3, 36 point
- 16-17: nr. 9, 21 point
- 15-16: nr. 8, 22 point
- 14-15: nr. 6, 25 point
- 13-14: nr. 6, 23 point
- 12-13: nr. 2, 32 point
- 11-12: nr. 2, 35 point
FC Nordsjælland denne sæson
Efter ti runder af denne sæson lå FC Nordsjælland nr. 4, men midterfeltet i ligaen var stadig tæt, og kun fire point skilte nr. 4 og nr. 11. I dag er den afstand øget til 12 point, og FCN er dumpet ned på 8. pladsen efter kun to sejre i de seneste otte kampe.
De fleste point er hentet på Right To Dream Park (17 ud af 25), hvor FCN kun har tabt en enkelt gang til AGF. De har i øvrigt kun spillet otte hjemmekampe, mens alle andre (bortset fra Silkeborg) har spillet ni eller ti, så FCN er lidt “bagud” i hjemme/ude-regnskabet.
Vi er med fem udesejre ligaens næstbedste udehold efter FC Midtjylland, selv om vi også har tabt fire udekampe. Vi er det eneste hold, der ikke har spillet uafgjort på udebane.
FCN-truppen
FC Nordsjælland er uden deres karantæneramte topscorer Mohammed Kudus, der har scoret syv gange i sæsonen - heraf tre i de tre seneste kampe, hvoraf to var på straffe.
I alt 25 spillere har været i aktion for FC Nordsjælland, men ingen har spillet samtlige minutter i Superligaen Nicolai Larsen og Magnus Kofod er startet hver gang, men udskiftet en henholdsvis fire gange. Ulrik Yttergård Jenssen og Isaac Atanga er startet 16 gange, og Kian Hansen, Mikkel Damsgaard og Jacob Christensen 15 gange.
Senest spillede FC Nordsjælland 1-1 i Lyngby og startede med disse 11:
27 Mikkel Damsgaard, 10 Mohammed Kudus, 37 Ibrahim Sadiq
38 Clinton Antwi, 8 Magnus Kofod, 7 Mikkel Rygaard, 2 Mads Døhr Thychosen
3 Ulrik Yttergård Jenssen, 30 Abdul Mumin, 4 Kian Hansen
18 Nicolai Larsen