Udsolgt Derby i Parken d. 1. september

Alle ledige pladser er nu solgt til den store kamp mod Brøndby IF d. 1. september kl. 14 i Parken, der venter dermed igen en fantastisk kulisse omkring den største kamp i dansk fodbold. 

Har du ikke nået at få adgang til kampen, så hold øje med billet.fck.dk løbende op til kampen, da kortholdere, abonnenter og partnere kan frigive pladser helt frem til kick-off.

Alle vores Matchday Hospitality-pakker er ligeledes udsolgt til kampen. 

Lad os sammen fylde Parken
Vi håber at alle vil bidrage til at fylde Parkens pladser i hvidt og blåt, også når du selv er forhindret. Faste pladser og billetter kan nemt udlånes og frigives via. F.C. København-appen. Se guides mm. på: FCK.dk/fyldparken