JUBILÆER I SIGTE
Tre spillere kan nå at fejre jubilæum i denne sæson, hvor vi p.t. har 11 kampe tilbage:
- Mathias Zanka, 293 kampe
- Rasmus Falk, 194 kampe
- Nicolaj Thomsen, 89 kampe
Det ser svært ud for Thomsen, der kun har fået et enkelt indhop efter nytår, men Zanka og Falk bør kunne nå 300 henholdsvis 200 kampe, hvis de ikke bliver skadet. Eller får virkelig mange karantænedage...
Hvis vi skal spille Europa League-playoff, kan Peter Ankersen også nå 200 kampe (han har spillet 188), men det kræver, at han er fit for fight allerede på søndag i Randers og får sin plads tilbage.
KARANTÆNER
Der blev talt meget om, hvorvidt Zanka skulle have karantæne i søndags - først efter det forkerte straffespark mod SønderjyskE, hvor han fik advarsel, og dernæst den omdiskuterede episode i Brøndby, hvor han også fik en advarsel.
Derimod har Zeca nu i fire kampe (AGF, Vejle, Brøndby og FCM) undgået den advarsel, der giver ham karantæne, og også Oviedo og Boilesen får en "fridag" ved næste gule kort.
Hidtil har vi haft syv karantæner i sæsonen, hvoraf to var på grund af røde kort:
14.03.21 Zanka hjemme mod FC Midtjylland 0-0
07.02.21 Nelsson ude mod AC Horsens 2-0
29.11.20 Kaufmann ude mod SønderjyskE 3-1
23.11.20 Fischer hjemme mod Randers FC 1-2
23.11.20 Zeca hjemme mod Randers FC 1-2 (rødt kort hjemme mod Lyngby)
08.11.20 Zeca ude mod FC Midtjylland 0-4 (rødt kort hjemme mod Lyngby)
01.11.20 Kaufmann hjemme mod Lyngby 4-2 (rødt kort ude mod AGF)
Sidste sæson havde vi 12 karantænedage i alle turneringer:
10.08.20 Santos mod Manchester United 0-1 (disciplinærstraf ude mod Celtic)
05.08.20 Santos hjemme mod Istanbul Basaksehir 3-0 (disciplinærstraf ude mod Celtic)
26.07.20 Falk hjemme mod FC Nordsjælland 2-1
28.06.20 Zeca hjemme mod FC Midtjylland 1-2
23.02.20 N’Doye ude mod Silkeborg 1-1
14.02.20 Nelsson ude mod Esbjerg 0-1
12.12.19 Zeca hjemme mod Malmö FF 0-1
24.11.19 Stage hjemme mod Hobro 2-1
31.10.19 Falk hjemme mod FC Nordsjælland 4-1 (pokal - rødt kort ude mod Hillerød)
28.10.19 Falk ude mod AGF 2-1 (rødt kort ude mod Brøndby)
20.10.19 Falk hjemme mod Esbjerg 3-1 (rødt kort ude mod Brøndby)
22.08.19 Pep Biel hjemme mod Riga 3-1 (rødt kort hjemme mod Crvena Zvezda)
HVIS UHELDET ER UDE
Heldigvis har vi ikke alvorlige skader i øjeblikket, og vores sundhedssektor er derfor ikke med på så mange billeder i øjeblikket. Men Abdel "Abz" Benkacem er klar til at rykke ud, hvis en spiller skal hjælpes fra banen...
Mikkel Kaufmann er tilbage i kamp, Peter Ankersen er begyndt at træne med efter sin ankelskade, og Kamil Wilczek har døjet med en mindre skade og ikke blev klar til i søndags. Og så er der jo altid nogen, der har lidt forskellige småskavanker, der holder sundhedssektoren beskæftiget.
RAGNAR FIK DEBUT
I ugen der gik fik Ragnar Sigurdsson officiel debut for sin nye ukrainske klub, Rukh Lviv, da han fik de første 45 minutter i hjemmekampen mod Desna. Gæsterne førte 2-0 på det tidspunkt og endte med at vinde 4-0, så Rukh Lviv kæmper stadig for at undgå at rykke ned igen. Sidste sæson blev de nr. 2 i den næstbedste række, men lige nu er de kun ét point fra sidstepladsen.
Ligaen føres af Dynamo Kyiv, som i et stykke tid har måttet klare sig uden Benjamin Verbic, som blev skadet i deres preseason i januar.
U19-LIGAEN GENOPTAGES
På lørdag genoptager vi U19-ligaen med en hjemmekamp mod FC Nordsjælland, som desværre også må spilles helt uden tilskuere på grund af Covid-19 restriktionerne. Men vi planlægger at tage forbi og rapportere lidt om, hvordan vi kommer i gang med forårssæsonen.
Vi ligger p.t. nr. 3 med 22 point, mens nordsjællænderne er nr. 2 med 25 point (for en kamp mindre), men som sædvanlig er der sket en del ændringer i trupperne hen over vinterpausen. Det følger vi også op på i ugens løb, men lad os da bare nævne, at U19 har haft fine resultater i træningskampene, hvor de senest vandt 6-1 i Brøndby på bl.a. tre mål af Orri Óskarsson, der er en af flere nyoprykkede spillere fra U17-truppen.
DANIEL JESPERSEN MÅLMANDSTRÆNER I KB
Daniel Jespersen er ny målmandstræner for KB's U11-17 og skal også være med omkring U19, U25 og førsteholdet i Københavnsserien.
Daniel kom som U14-spiller til vores talentafdeling, da vi netop havde oprettet School of Excellence, og han spillede til og med U19 og undervejs fik han KB's mindepokal Granen i 2014. Som senior skiftede han i januar 2016 til FC Helsingør, men nåede kun fire førsteholdskampe, men måtte stoppe i efteråret 2016 på grund af en alvorlig knæskade.
Siden begyndte han at træne målmænd i barndomsklubben Albertslund IF og kom i gang igen som aktiv og stod et par sæsoner på klubbens førstehold, inden han sidste år valgte at stoppe efter problemer med ryggen.
Daniel er nu 25 år, og det bliver dejligt at se ham tilbage på Peter Bangs Vej igen. Vi ønsker held og lykke med målmandstræner-jobbet i KB!