Vardy grinede af en Kvist-kommentar under kampen. Brede Hangeland var på besøg i København. Delaney er gæst i en ny podcast. Old Boys vandt DM igen, mens U17 smed sejren - det er nogle af ingredienserne i Ugen Der Gik.
Humor på banen
Der bliver sagt meget nede på banen i løbet af en kamp, både mellem med- og modspillere. Selv om man kæmper intenst i alle dueller, og der står vigtige point og mange millioner på spil, så er tonen som regel ganske fin, hvilket denne lille anekdote illustrerer.
Under kampen i onsdags var Jamie Vardy f.eks. lige ved at få bolden i hovedet, og han lavede en eller anden gestus for at signalere, at det var “close”. “You shouldn’t worry, you would only look prettier”, kommenterede William Kvist - og Vardy kvitterede med et stort grin.
William takker fansene for støtten i onsdags - eller siger han også lige noget til Vardy her? (Foto: Lars Rønbøg, Getty Images)
Eks-FCK’ere
RAZAK PIMPONG
Razak Pimpong har forladt Viborg FF og er nu cheftræner i Karup/Kølvrå 07, der i efteråret var tæt på oprykning, men måtte blive i serie 2.
Foto: FCK.DK
I efteråret 2006 fik han en del spilletid, dog mest som indskifter. Han startede dog inde i den legendariske 2-0-sejr over Ajax, der sendte os i gruppespillet, og han kom bl.a. også på banen i udekampen på Old Trafford. Men inden foråret 2007 for alvor kom i gang, blev han efter ialt 37 førsteholdskampe solgt til norske Viking Stavanger.Efter sin aktive karriere har han træner i Møldrup/Tostrup IF og i Viborg FF, hvor han også blev kendt for sit underholdende “Pimpongs Corner-TV”.
Snyd heller ikke dig selv for hans Canal 9-interview med Daniel Amartey!
BREDE HANGELAND
For et par måneder siden kunne fortalte “Ugen der gik”, at Brede Hangeland havde offentliggjort, at han stoppede som aktiv fodboldspiller. I onsdags dukkede han såmænd op i Telia Parken til Leicester-kampen sammen med nogle venner, og det er ellers ikke så tit, han har lagt vejen forbi.
Foto: FCK.DK
- Jeg har kun været her én gang, siden jeg forlod FCK, og det var da Norge spillede en landskamp mod Danmark efter kampen, hvor han var meget imponeret over løvernes præstation: - Det minder meget om det hold, vi havde i 2006, vurderede han.
Selv om han har lagt støvlerne på hylden og er i dag Premier League-kommentator på norsk TV2, men bliver det ikke til noget oldboys-fodbold hjemme i Stavanger?
- Nej, desværre, det er helt slut med at spille, det kan kroppen ikke holde til længere.
Brede var et af Ståles første indkøb i januar 2006, og han nåede kun to år, inden der var bud efter ham fra Premier League. Han nåede 107 kampe for løverne og markerede sig sammen med Michael Gravgaard som et af de bedste stopperpar i klubbens historie.
- Hans karriere har været et eksempel til efterfølgelse for unge spillere, udtalte Ståle til norske medier i august, da Brede annoncerede at han stoppede som aktiv spiller. - Han er et eksempel på, hvordan du får max ud af talentet og karrieren ved at tage de rigtige valg og ved at planlægge karrieren, tage skridt for skridt og træne godt. Han har gjort alt rigtigt hele vejen.Et lille clickbait fra vores egen lille andegård, hvor Andreas Højberg - til daglig fotograf på FCK TV - har startet et fritidsprojekt med at lave podcasten Hr. København. Det er byen som lyd med gæster, der har København under huden, og gæsten i den første udsendelse er Thomas Delaney.
Find podcasten på iTunes her - eller på Soundcloud.
Om fire år lægger Telia Parken græs til tre gruppekampe og en 1/8-finale i EURO 2020, og i disse uger præsenterer UEFA de officielle logoer for de ialt 13 arrangementsbyer. Sidste uge kom turen til København, og sådan tager Telia Parken sig ud i UEFA-grafikken:
Old Boys tog titlen igen
De gamle drenge gjorde det igen! Lørdag sikrede de sig DM-titlen for tredje år i træk, og igen gik det ud over AC Odense på deres hjemmebane OKSon Park.
Det har vi dækket nærmere her - men lad os da bare tilføje, at vi p.t. er regerende danske mestre for seniorer, Old Boys og U17. Og ikke at forglemme, KB vandt cricket-DM!
U17
Lørdag måtte U17 for kun anden gang i sæsonen forlade banen uden alle 3 point. De førte ellers 3-1 hjemme mod Viborg på et selvmål og to mål af Victor Jensen, der har scoret i alle sæsonens kampe på nær én (hvor han startede ude). Men to sene scoringer - det sidste i allersidste minut - sikrede gæsterne det ene point. U17 skal allerede på onsdag en tur til Lyngby.
School of Excellence havde i ugens løb haft fire U17-spillere til U16-landsholdssamling i Tilst: Sebastian Fischer, Sofus Koch Erichsen, Mads Bidstrup og Tobias Pedersen. De fik alle debut på U16-landsholdet i slutningen af september, da Danmark slog Ungarn to gange i venskabskampe.
U19
U19, der ligesom U17 er ubesejrede i deres liga, fik onsdag også sin første Youth League-sejr med 3-2 over Leicester - vi henviser til den separate dækning af kampen her. (Scroll lidt ned på siden, til du kommer til nyheds-sektionen)
Joel Felix og Nicklas Røjkjær, der begge startede inde mod Leicester, tager i næste uge med U19-landsholdet til EM-kvalifikation i bulgarske Sliven, hvor de møder Hviderusland (10.), Bulgarien (12.) og Portugal (15.).
I U19-ligaen skal holdet først i kamp igen 19. november, hvor både U17 og U19 møder FCM på udebane.
Fik du set…
>> at vi skal møde B 93 i pokalen
>> at Corner blev månedens spiller i Alka Superligaen i oktober
>> at der er Halloween-tema på Familietribunen mod SønderjyskE
FCK-citater
FCM’s Kian Hansen til fcmtv.dk
- Jeg er selvfølgelig skuffet. Vi har været inde i en god periode med fine resultater og har ikke tabt på hjemmebane. Så det er pissetræls, men vi må også lette på hatten af, at de er ekstremt effektive. Jeg synes, vi giver dem kamp til stregen og producerer de chancer, man kan forvente mod FCK. Men jeg er ikke helt tilfreds med, at vi ikke er kyniske nok nede bagi, siger han.
FCM-træner Jess Thorup til ritzau.dk:
- Jeg er megaærgerlig over, at der en dommer eller en linjedommer, der vælger at annullere et mål, der er der. Det kunne have været en vigtig kampændring i forhold til at komme tilbage i kampen. Jeg anerkender helt klart FCK's sejr. De er superskarpe, specielt de to angribere oppe foran. Når de så er foran, er de rutinerede og giver ikke meget væk, siger Jess Thorup.
Wes Morgan til Ekstra Bladet:
- Både Santander og Cornelius var noget af en håndfuld for os. De er begge meget fysiske, og jeg kan sagtens forstå, hvorfor de skaber problemer for mange hold,
Kasper Schmeichel i Politiken om buh-råbene fra lægterne:
- Det lagde jeg sgu ikke lige mærke til. Men jeg er her jo som udebanespiller, så forventer også at blive behandlet som sådan. Vi er glade for pointet og tilfredse med, at vi holdt dem fra chancer. De kom kun igennem vores forsvar den ene gang, og så er det mit job at præstere. Det er jeg glad for, at jeg kunne.
Christian Fuchs til Ekstra Bladet:
- Parken er et imponerende stadion, og det er tydeligt, at klubbens fans støtter deres hold med hundrede procent. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor folk sammenligner Parken med et fort, efter de har været her.
Fra de sociale medier