STÅLE: OVER 2 POINT I SNIT
Vores stærke syv ud af syv-sejrsstime i slutspillet betyder, at Ståle har krydset en magisk grænse og nu har over 2 point i gennemsnit for de 566 kampe i alle turneringer, hvor han har stået i spidsen for holdet.

Trænernes Top 5-pointgennemsnit:

  • Ståle Solbakken 2,00
  • Hans Backe 1,97
  • Roland Nilsson 1,90
  • Kent Karlsson 1,89
  • Roy Hodgson 1,89


KAMPE SOM MESTRE
Vi mangler tre kampe i sæsonen, hvor vi allerede nu kan kalde os danske mestre. Den type kampe har vi prøvet 28 gange før, og statistisk har vi tabt relativt flere end ellers.

13 sejre, 5 uafgjorte og 10 nederlag betyder, at vi har tabt 36 % af disse "betydningsløse" kampe mod 20 % af vores samlede antal Superligakampe. Fordelt på hjemme og ude hedder tallene 9-2-4 henholdsvis 4-3-6.

Blandt udekampene er i øvrigt topgør mod vores kommende modstandere FC Midtjylland (2-3-nederlag 17. maj 2017) og Esbjerg (4-1-sejr 26. maj 2016), men vi har ikke før midt FC Nordsjælland hjemme efter at have sikret mesterskabet (altså i samme sæson).

Husk badedyret på søndag
Foto: Getty Images · Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


GOD BEDRING, BENJI
Benjamin Verbic er blevet opereret for en skade, der har generet ham et stykke tid, og som senest tvang ham ud af Dinamo Kievs 0-0-hjemmekamp mod topholdet Shakhtar Donetsk den 24. april.

"Surgere went well, I'm back in no time," skrev Benji på sin Instagram-profil efter operationen på en klinik i München, hvorfra billedet også stammer.

Verbic

25-årige Verbic er i denne sæson noteret for 12 mål i 34 kampe for ukrainerne.


TK HJEMME I DANMARK
Thomas "TK" Kristensen var en af de mange, der tog til DERBY i søndags (hvor Aki Hyryläinen i øvrigt også var på tribunen), og det er ellers ikke mange af vores kampe, han har set på stadion de senere år, hvor han og familien har boet i Brisbane. Men TK's kontrakt med Brisbane Roar er udløbet, så de er vendt hjem til Danmark. Den 36-årige midtbanespiller havde ikke lige et bud på, hvad fremtiden bringer. To be continued...

HEL KAMP TIL LUKA RACIC
Vores tidligere U19-stopper Luka Racic debuterede for Brentford den 19. april, da han blev indskiftet ude mod Millwall, og i weekenden startede han for første gang inde og fik fuld spilletid i 3-0-hjemmesejren over Preston.

Vi ønsker tillykke - også med 20-års fødselsdagen på onsdag.

Luka Racic


U19 & U17: 0-2 I AALBORG
Både U19 og 17 tabte i lørdags 0-2 ude mod AaB. På lørdag spiller de igen "dobbeltprogram" hjemme mod Vejle, hvor U19 har kickoff kl. 13, og U17 kl. 15.30.

HB-B1903 0-5
B1903 fortsatte den gode stime og vandt fredag aften sin fjerde sejr i træk ved at slå HB 5-0. Marco Elver Hagesø scorede tre gange, Johannes Asp og Lukas Wigant Sørensen hver en. Lørdag kl. 13 gælder det Hvidovre IF 2 hjemme på anlægget på Lyngbyvej.

KB-PRESPA 2-3
KB skabte store problemer for sig selv i bundstriden, da de fredag aften smed en 2-1-føring hjemme mod Prespa i de sidste seks minutter. Det absolutte bundhold kom også tidligt foran 1-0, men mål af Andreas Tolman og Stefan Jannik Sørensen sendte KB-favoritterne i front, indtil det smuldrede til sidst.

På fredag venter en svær udekamp i Tårnby, der kæmper med om oprykningspladserne.

>> Se stillingen i Københavnsserien


OLDBOYS: 1-1 I LYNGBY
Et sjældent pointtab for de sejrsvante oldboys-spillere mod Lyngby, der ellers indledte sæsonen med blot 3 point i 4 kampe. KB/FCK-oldboys fører stadig, men nu a point med AB og med Hvidovre - med maxpoint - lige i hælene. Og netop Hvidovre er modstanderen på mandag kl. 20.45 på KB's kunstgræs!