Derfor skulle Ankersen ikke ud og ind efter behandling på banen
I søndags fik Joni Kauko advarsel, da han bagfra skrællede Ankersens ankel med sine støvleknopper. Ankersen måtte behandles på banen, før han var klar igen, og der var en del protester fra tilskuerpladserne, da spillet blev genoptaget uden at han først var en tur uden for banen.
Det skyldes en forholdsvis ny regel om, at det ikke er nødvendigt, hvis skadet skyldes en forseelse, som har udløst gult eller rødt kort.
Historisk udskiftning mod Atalanta
Da Kvist kom ind for Boilesen efter 109 minutters spil, var det første gang i FCK-historien, at vi udskiftede fire spillere i en officiel turneringskamp.
Reglen der tillader en fjerde udskiftning i forlænget spilletid er også af nyere dato.
Sjette forlængede spilletid i Europa
Det var sjette gang, vi var i forlænget spilletid i Europa - og kun den anden straffesparks-konkurrence:
1993: Efter 0-3 ude mod Linfield, vandt vi 3-0 hjemme på Højers legendariske "last action" - og i den forlængede spilletid afgjorde Kim Mikkelsen til 4-0.
2003: Efter 1-1 ude mod Ferencvaros, udlignede Peter Nielsen på straffe til 1-1 i sidste minut af hjemmekampen. Ingen scorede i den forlængede spilletid, og vi vandt 3-2 i straffe-konkurrencen.
2007: Efter 1-0 hjemme mod Beitar Jerusalem, vandt Beitar med samme cifre i Israel, men en udligning af Marcus Allbäck i 97. minut sikrede os avancement.
2007: Efter 1-1 ude mod RC Lens, stod det 1-1 efter 90 minutter i PARKEN. To minutter inde i den forlængede spilletid scorede Jesper Grønkjær på straffe, så vi vandt 2-1.
2012: Efter 1-0 hjemme mod LOSC Lille, tabte vi 0-1 dernede - og franskmændene scorede en gang mere i den forlængede spilletid og kom dermed i Champions League-gruppespillet.
Kun ét nederlag i straffesparks-konkurrencer
Vi har kun tabt én af de 10 straffesparks-konkurrencer, vi har været i gennem årene - i 2000 mod AB:
1997 4-2 over IF 32 Glostrup (Pokal)
2000 3-4 mod AB (Pokal)
2003 3-2 mod Ferencvaros (Europa)
2005 11-10 over IFK Göteborg (Royal League)
2005 4-3 over Slagelse (Pokal)
2006 3-0 over Hammarby (Royal League)
2006 3-0 over Thisted (Pokal)
2008 4-2 over Lyngby (Pokal)
2015 5-4 over Randers FC (Pokal)
2018 4-3 over Atalanta (Europa)
FCK'ere til DHL-løb
Traditionen tro deltager mange F.C. København-ansatte i det årlige DHL-stafetløb i Fælledparken, og vi skulle spørge fra Morten Nordstrand, hvor Hjalte blev af... Der var ellers lagt op til assistenttræner-duel mellem U19 og U17, men vi har et bud på, hvem der havde vundet. "Nord" løb i hvert fald på lidt under 19 et halvt minut! "Han er jo også først lige stoppet som aktiv," kom det tørt fra Hjalte dagen derpå.
"Tørt" var ikke lige det, deltagerne husker løbet for. Et mindre skybrud gjorde det svært de første løbere, men måske var det et varsel om, at man godt kan præstere i øsende regnvejr. Det kunne det "rigtige" FCK-hold i hvert fald torsdag aften!
Fischer, Falk, Thomsen og Busk
Den græske dommer i torsdagens Atalanta-kamp, Sidiropoulos, dømte også det danske U21-landsholds kamp mod Serbien ved EM-slutrunden i 2015. Rasmus Falk og Viktor Fischer scorede i den danske 2-0-sejr, Nicolaj Thomsen var også med, og Jakob Busk stod på mål, mens Remmer sad på bænken. Vi har ikke kunnet finde holdfotoet fra den kamp, men fra kampen før mod Serbien, hvor Falk, Fischer, Thomsen og Busk også startede inde.
U19-sejr i Odense
Lørdag eftermiddag vandt U19 3-2 i Ådalen i Odense på mål af Alexander Hjælmhof, Ahmed Daghim og Mohamed Daramy. Næste kamp er onsdag den 19. september ude mod mestrene fra FC Midtjylland.
Vores nye U19-angriber Muamer Brajanec, der skiftede fra Brøndby i sommerpausen, er denne uge med U18-landsholdet i Israel. Vores tidligere midtbanespiller Mads Bidstrup, der nu er i RB Leipzig, er også med. Holdet møder Israel den 4. og 6. september i Tel Aviv.
U17: Dramatisk 4-4
U17 var også i Odense, og Lucas Ørneborg udlignede til 1-1 kort før pausen, hvor OB var reduceret til 10 mand. Marcus Stoltenberg bragte os foran, men efter en times OB kom foran 3-2 inden for få minutter. To mål af Rasmus Højlund bragte os i front igen, men i sidste minut udlignede OB til 4-4.
U17 tager næste gang imod FC Nordsjælland på KB's anlæg tirsdag den 18. september, kl. 18.00.
B1903 og KB i Københavnsserien
Efter tre nederlag i træk kom KB flot i gang med 5-0 over Hvidovre i lørdags, bl.a. på to mål af Lasse Lauth, som også af og til tørner ud for KB/FCK's Old Boys.
B1903 spillede hjemme 1-1 mod Husum, som ellers havde max-point efter de første tre runder.