Ungdomshold leverer international succes
B1903 var som eneste skandinaviske klub inviteret til den årlige ungdomsturnering i Frauenkirchen i Østrig – Pannonia Cup. Turneringen er for 10 til 11-årige og har deltagelse af de stærkeste hold fra regionen. Blandt de 18 deltagende hold var blandt andet Dynamo Dresden fra Tyskland, Vasas Budapest fra Ungarn, Rapid Wien fra Østrig, Inter Bratislava fra Slovakiet og FC Ostrava fra Tjekkiet.
Efter i de indledende runder blandt andet at have elimineret et meget stærkt Dynamo Dresden-hold, der havde vundet turneringen fem år i træk, endte de danske drenge på andenpladsen i deres pulje. Det gav adgang til semifinalen mod de østrigske ungdomsmestre fra FC Admira Wacker. Denne kamp vandt de unge løver sikkert 3-0 og kom i finalen.
Her mødte de Rapid Wien, der var en for stor mundfuld og som tog sejren 2-0. Men set i lyset af, at alle på B1903´s kun er 9 år, er der tale om en fantastisk præstation som de kan være meget stolte af.
Finaleholdet fra B1903...