Vanvittig afslutning med retfærdig udgang

Koldt, tomt og tamt på Edouard Streltsov
Da den danske sponsor-delegation på ca. 50 personer ankom til Edouard Streltsov Stadion halvanden time før kampen – efter en heldig bustur gennem den håbløse Moskva-trafik - var der overraskende nok allerede ca. 300 personer på plads. Det var dog ikke dedikerede russiske fans, men politifolk i uniform, der stod opmarcheret på rad og række på samtlige trapper over hele stadion. Der havde de allerede stået en times tid og holdt masken på det ellers totalt tomme stadion! Heldigvis var det tørvejr, for stadion er ikke overdækket, hvilket kan undre i en by, hvor temperaturen allerede her i midten af september ligger nede mellem 5-10 grader og gjorde aftenens kamp til en temmelig kold affære. 

Ved kick off troede man næsten, der var dikteret et minuts stilhed, men der lød dog lidt spredt bifald på det mere end halvtomme stadion, hvor gæsterne scorede højst på vikingeindex’et ved at mønstre 5 mand i korte ærmer mod hjemmeholdets nul. 

Santin stod for kampens første afslutning, da han efter 5 minutter sendte et farligt fladt skud af sted, som Anton Amelchenko med lidt besvær fik reddet. Herefter overtog moskovitterne dog spillet for en stund, og efter et lille kvarter brændte det på, da et indlæg fra Samedov passerede på tværs Chesnaukis, der dog kiksede sit forsøg på at lobbe bolden over Jesper Christiansen.

Henholdende dansk spil i indledningen
Hutchinson og Kvist byttede kanter i en 5-10 minutter, men ellers var der ikke meget at skrive hjem om det næste kvarters tid, bortset fra at Laursen igen fik et frispark mod sig under et FCK-hjørne, hvor kaptajnen havde moslet tre russere i græsset under sin målbevidste fremfærd.

I den modsatte ende af banen kom der ikke meget kreativt fra den argentinske stjerne, Maxi Lopez, og man kunne høre på lægternes reaktioner, at tålmodigheden med ham ikke er voldsomt stor. Spillemæssigt var der nu tale om en ret lige affære, men man fornemmede klart, at gæsterne havde fat i den lange ende. De virkede klart mere boldsikre og løbevillige, og de tre kæder hang godt sammen og tillod ikke de fantasiforladte russere at komme frem til noget særligt. 

Efter 32 minutter var Santin til gengæld meget tæt på at overliste Amelchenko med et lumsk frispark, der havde retning mod det nærmeste målhjørne, inden keeperen nåede op og afværge. Få minutter senere kom brasilianeren igen til en farlig afslutning efter en hurtig kontra, som Kvist havde iscenesat med en bolderobring på midten af banen. Og endnu tættere på kom Laursen minuttet senere, da han ved fjerneste stolpe satte panden til et indlæg fra Thomas Kristensen, men måtte se bolden prelle af på opstanderen!

Deja vu, da Nord var på pletten
Lige inden pausen fik hjemmeholdet deres første rigtigt gode tilbud, da Strelkov kom på skudhold i feltet, men Jesper Christiansen var lynhurtigt nede og snuppe hans flade afslutning. Gæsterne nåede dog et sidste angreb inden pausefløjtet, og Santin blev nedlagt lige uden for feltet i højre side. Wendt sparkede indlæg, og inde i feltet blev Zanka regulært flået ned bagfra af Jop. Dommeren tøvede ikke, men pegede på pletten, og præcis som sidste år mod Lokomotiv strålede Nordstjernen selvsikkert på Moskva-himlen og scorede sikkert til 1-0.

Moskovitterne kom ud efter pausen med mere aggressivitet og lagde for første gang et længerevarende pres på gæsterne, som dog ikke lod sig ryste. Bortset fra et lumsk skruet skud af Santin, der sneg sig lige uden om fjerneste stolpe, var det dog hjemmeholdet, der dominerede det første kvarters tid, hvilket også fik hænderne op af frakkelommerne på det ellers noget tavse hjemmepublikum. 

Midt i halvlegen fortonede den russiske dominans sig dog igen, mens københavnerne stadig udstrålede selvsikkerhed og bevarede organisationen. Kvist havde en god afslutning, og Santin var en evig trussel for et russisk forsvar, der dårligt kunne tåle at komme bagud 0-2. 

Med 20 minutter igen kom Sionko på banen, og fjerdedommeren mente først, at det var nr. 6, der skulle ud, men da ingen kunne få øje på Würtz, fik han vendt tavlen til nr. 9, og så tog Nordstrand plads på bænken. Sionko overtog venstre midt fra Hutch, der gik op foran til Santin. 

Efter godt opspil af netop Santin og Pospech kom Kvist frem til endnu en giftig afslutning, men skød lige på keeperen, og nu var gæsterne klart bedst og kontrollerede begivenhederne. Pospech måtte dog indkassere gult for at fælde Samedov lige uden for feltet, men Strelkov sendte frisparket lige ind til Jesper Christiansen. 

Dramatisk afslutning
Ailton fik den sidste halve snes minutter i stedet for Santin, og bolden var stadig mest på danske fødder, mens russerne nærmest levede på kontraer og tilfældigheder. Og det var de helt små marginaler, der forhindrede Sionko i at øge på en følt, velplaceret inderside-flugtning, der tog stolpen og sprang i spil igen.

Tiden gik, og den gik hånd i hånd med FCK’erne, der så ud til at styre en smal, men velfortjent sejr sikkert i hus. Men et minut inde i dommerens tillægstid gik det alligevel galt. Zanka og Jesper Christiansen misforstod hinanden på en lang fremlægning i venstre side – der i øvrigt lugtede mistænkeligt af offside – og så kunne Samedov prikke bolden over Jesper og ind i den tomme kasse til en temmelig ufortjent udligning.

1-1 var dog stadig til at bære, men der var stadig et par minutter igen af overtiden, og det var nok til at de to indskiftede spillere kunne skrive endnu et lille russisk FCK-eventyr. Ailton slog et indlæg fra højre side, og inde foran satte Sionko panden på og sendte kuglen i kassen til et nyt føringsmål! Vild dansk jubel, mens hjemmeholdet græmmede sig, men alt i alt var det absolut ikke uretfærdigt, at gæsterne kunne flyve hjem med sejren og dermed et godt udgangspunkt før returkampen om 14 dage.