Dagens træning foregik på en grøn bane 1 ved KB-hallen. Det var første gang, at Kent Karlsson "rigtigt" stod i spidsen for træningen.

Den halvanden time lange træningssession kan beskrives med ét ord: Bold...

Der blev spillet på to mål - praktisk talt uden afbrydelser. De cirka 100 fremmødte tilskuere kunne se en spillertrup, hvor kun Zuma manglede da han stadig er i Sydafrika.

Et sjovt syn var, at den tidligere Esbjerg- og KB-målmand, Benny Gall, vogtede målet i den ene ende mens Rune Pedersen stod i den anden.