- Vi er F.C. København, og vi skal vinde HVER gang!
23/04 2005 00:00
Glade spillere og trænere var der masser af under PARKEN efter lørdagens sejr over FC Nordsjælland. Skader og karantæner havde sat maksimalt pres på de danske mestre, og derfor var det nogle tilfredse spillere, FCK.DK talte med efter kampen.
- Det er nu vi skal vise hvem vi er. Vi vidste, at det ville blive svært i dag, men vi er F.C. København, og vi skal vinde HVER gang, sagde en af kampens bedste, Álvaro Santos.
Også cheftræner Hans Backe var i godt humør efter sejren:
- Første halvleg var energisk og OK fra vores side. Kampens udvikling overrasker mig ikke. I anden halvleg viser vi træthedstegn, og så kræves det, at nogle spillere leverer noget ekstraordinært. Det gjorde Balázs igen i dag. Det var en kamp, hvor alt kunne ske, og jeg er glad for de tre point, som vi fik kørt hjem. Jeg var overrasket over, at Álvaro kunne holde i 90 minutter. Han er en af de spillere, der har brug for mest mulig restitution efter en kamp. Det var en kanon scoring af Møller - godt headet ind, var Backes ord.
Glade debutanter
17.602 tilskuere blev vidner til noget forholdsvis usædvanligt i PARKEN. Hele to spillere fik nemlig debut for F.C. København lørdag eftermiddag. William Kvist blev skiftet ind godt 15 minutter før tid, mens Morten Bertolt fik de sidste 10 minutter på banen. Begge spillere var ikke overraskende i højt humør efter kampen, da FCK.DK spurgte dem om deres debut.
- Det var fantastisk! Det var en super fed modtagelse jeg fik af tilskuerne, og selvom jeg spillede en uvant plads, så synes jeg det gik fint. Lars (Jacobsen, -red.) hjalp mig meget i defensiven, og så var det jo skønt at være med til at fejre to scoringer, sagde en henrykt William Kvist efter kampen.
Den anden debutant, Morten Bertolt, havde også kun rosende ord at sige om fans, kampen og sine medspillere:
- Jamen det var jo helt fantastisk. Jeg er stolt over, at træneren viser mig tillid, og det varmede virkelig med publikums modtagelse. Der var selvfølgelig mange ting, der løb gennem hovedet på mig, men min opgave var at stabilisere midtbanen. Jeg synes det gik fint, og når man træner sammen med Danmarks bedste spillere til dagligt, så var det ikke svært at gå ind på holdet - jeg var forberedt, sagde en ligeledes glad og stolt Morten Bertolt til FCK.DK.