Wind med sit bedste Europa-minde: Vi jublede som gale
20/08 2019 13:57
Jonas Wind har selv stået på tribunen og kan huske nogle af de store kampe, som FC København har spillet i Europa. Den kamp som står klarest i hukommelsen for unge Wind er kampen mod FC Barcelona tilbage i 2010. Brasilianske Claudemir scorede det mål, som var med til at hente 1-1 i endnu én af de historiske aftener i Telia Parken.
Torsdagens Europa League play-off kamp kl.19.45 mod Riga FC skal være med til at sikre at der igen bliver endnu flere minder, som kan glæde spillere, trænere og fans.