Zanka: DBU Pokalen er rigtig vigtig for os

Zanka: DBU Pokalen er rigtig vigtig for os

Onsdag kl. 17 skal næste skridt tages mod et forsvar af titlen som dansk pokalmester, når Randers FC besøger Telia Parken til kvartfinalen i DBU Pokalen.

- Vi samler på titler i F.C. København og pokalen er en af dem, vi kan vinde, så det alene gør det til en meget vigtig kamp for os. Vi er også forsvarende mestre og vil meget gerne beholde trofæet. Samtidig så har vi en meget bred og stærk trup, og vi vil gerne have så mange kampe som overhovedet muligt for at holde os alle skarpe. Slår vi Randers giver det flere kampe og chancen for en titel, så vi skal nok være klar til kamp, siger Mathias Zanka Jørgensen, der selv afsonede den første af to karantænedage i kampen mod AaB, men er spilleberettiget i DBU Pokalen.


>> Køb billet eller halvårssæsonkort her