Fortjent 2-0 sejr på Brøndby Stadion

Zanka: - Vi er favoritter

Torsdagens version af F.C. Københavns radio rundede pokalkampen mod Viby IF af, og kiggede frem mod lørdags topbrag på Heden, hvor FC Midtjylland tager. Med telefonen var først FCM’s Martin Albrechtsen og derefter Zanka.

 

- Jeg er godt tilfreds med vores sæsonstart, specielt defensiven har været god for os, og offensivt har vi været gode til at udnytte de chancer vi har fået i kampene. Vi har fundet den stabilitet, vi manglede i foråret, og lige nu hedder håbet i hvert fald at komme ud og spille europæisk næste år. Jeg forventer en god kamp på søndag, hvor spillet kommer til at bølge frem og tilbage og der kommer både mange chancer og en del mål, sagde Martin Albrechtsen til Løvetimen.

 

- Det kan godt være at der lige manglede den sidste koncentration i går (mod Viby, - red.), men det er hvad der sker i sådan nogle kampe, og vi var aldrig nervøse. Det handlede om at komme videre og det gjorde vi. Også godt at få et par af de unge drenge i kamp, de gjorde det fint og specielt Morten Thomsen var uheldig med ikke at få scoret, startede Zanka og kiggede derefter frem mod FCM-kampen:

 

- Vi er favoritter på lørdag - sådan er det. Vi er favoritter uanset hvem vi møder herhjemme, og det har vi ikke noget i mod at tage på os. Jeg forventer at vi sætter os på kampen og vi kommer til at have bolden mest og de vil køre på kontra. Frank Kristensen er selvfølgelig en mand vi skal holde øje med, men det er ikke noget vi gør noget specielt ud af. Jeg forventer helt sikkert at vi vinder, bar Zankas klare kommentar til opgøret mod Ulvene.