Carlos Zeca

Zeca: Kun 3 point er i vores hoveder mod AGF

Anfører Carlos Zeca glæder sig til søndagens kamp i 3F Superligaen når AGF kommer på besøg i Telia Parken. For der nemlig nogle resultatmæssige pauvre kampe, som skal revancheres.

"Det eneste der er i vores hoveder lige nu er at vinde kampen på søndag. Det er ikke acceptabelt, at vi forsætter med at spille kampe hvor vi ikke vinder. AGF er nu vores direkte modstander, og de er lige bag efter os. Derfor er de 3 point også vigtige, så vi holder afstand og sikrer os den 2. plads, som vi som minimum skal have nu hvor mesterskabet er væk," fortæller Zeca.

Anfører Zeca ser frem til det pres som venter til søndagens kamp mod AGF.

"Det kan være mærkeligt at sige, men det bliver en super spændende kamp på søndag fordi begge hold har presset på sig for at få 2. pladsen. Og på en måde giver det os en form for ro og glæde at vide at vi skal ud og spille en kamp, som vi så mange gange før har prøvet - nemlig med maksimalt pres for en sejr og en god præstation. Det plejer at bringe det bedste frem i os, og det har vi brug for," kommer det fra anfører Carlos Zeca. 

>>SKAL DU TIL KAMPEN SØNDAG - SÅ LÆS TILSKUERINFO