Carlos Zeca

Zeca på vej til FCK

FCK og den græske klub Panathinaikos FC er blevet enige om en transfersum for Carlos Zeca. Midtbanespilleren mangler fortsat at forhandle sine personlige forhold på plads.
 
28-årige Carlos Zeca, hvis fulde navn er José Carlos Gonçalves Rodrigues, er landsholdsspiller for Grækenland, men stammer fra Portugal og har både græsk og portugisisk statsborgerskab. 

Han indledte karrieren i sin portugisiske barndomsklub Casa Pia A.C. i Lissabon, og efter en sæson for Vitória Setúbal skiftede han i 2011 til Panathinaikos FC, hvor han har spillet siden og i dag er anfører for holdet.
 
Når de personlige forhold er forhandlet på plads og kontrakten som forventet underskrevet, kan du læse meget mere om Zeca på FCK.DK.