Bo
Almlev
- Forsvar
- Danmark
- 23/04 1977 - 47 år
I alt
I alt
Bo Almlev er blandt de spillere, der har været så tæt på FCK’s førstehold som man kan, uden at komme i kamp - som KB-ynglinge sad han nemlig på bænken en enkelt gang i juni 1995, da vi vandt 2-1 i Odense.
Det er jo også en del af fodboldverdenen, hvor der hvert år er mange dygtige og talentfulde ungdomsspillere, der kæmper om at komme gennem nåleøjet til den topprofessionelle fodboldverden. Og de historier fortjener også at blive fortalt engang imellem, så vi ringede Bo op dagen efter den runde dag.
- Jeg var på en såkaldt lærlingekontrakt, men der skete så meget i klubben i sommeren 1995, hvor Karsten Aabrink kom ind og Michael Schäfer blev ny træner, så der var en større udskiftning. Jeg spillede de første 3-4 ynglingekampe i efteråret, hvor vi lå nummer et, men blev så ramt af kyssesyge og kom først tilbage de sidste måneder af sæsonen. Så jeg var en af dem, der ikke nåede op og få en fuldtidskontrakt, fortæller Bo, der som ungdomsspiller var midtbane- og kantspiller, men siden fandt sin plads som forsvarsspiller.
- Da jeg ikke fik ny kontrakt i FCK, holdt jeg et halvt års pause og spillede herefter 1. divisionsfodbold i Avarta i et halvt års tid. Men så skete der også en masse ændringer i klubben, og jeg rykkede videre til Glostrup IF 32, hvor flere andre tidligere KB’ere også spillede. Blandt andet Thomas Rasmussen, som heller ikke var slået igennem i KB/FCK, men fik stor succes i Glostrup og røg til belgisk fodbold lige efter jeg kom (og siden til bl.a. Farum, Hansa Rostock, Brøndby og Lyngby, red.).
Mens Bo var i Glostrup, mødte han bl.a. FCK i en pokalkamp, der endte med forlænget spilletid og straffespark. Han var endda én af dem, der udnyttede forsøget fra 11 meter-pletten, men Byens Hold trak alligevel det længste strå og gik videre til næste runde.
- Jeg var to-tre år i Glostrup, hvor det gik lidt op og ned, og selv om jeg bagefter havde tilbud fra andre, så valgte jeg at tage en pause. Men så ringede træneren fra Greve, som lå i Danmarksserien dengang, og selv om jeg kun var først i 20’erne, så de mig som en “gammel spiller med erfaring”. Vi endte med at spille oprykningskampe, men tabte desværre. Så kom der ny træner, og så valgte jeg at lægge støvlerne helt på hylden. I stedet tog jeg rygsækken på nakken og brugte vel seks-syv år på at rejse rundt i verden og arbejde, inden jeg vendte hjem i 2006 og gik ind i min fars firma, J.P. Hoverby (renovering og vedligeholdelse af kontorer og ejendomme, red.). Her gik jeg først i lære og sidder i dag som direktør, slutter Bo Almlev.
Bo Almlev
Foto: J.P. Hoverbys hjemmeside