Flyet vendte om

F.C. Københavns spillertrup drog onsdag formiddag af sted med fly mod Aalborg, for at forberede sig på aftenens kamp på Aalborg Stadion mod AaB. Turens start tog dog en uventet drejning, da de Havilland Q400-flyet efter et kvarter i luften måtte vende om og returnere til København, da der – som kaptajnen berettede – var ”lys i en lampe, hvilket blev nødt til at blive tjekket på jorden”. 10 minutter senere var flyet igen i København, og truppen blev overflyttet til et andet fly, der efter lidt ventetid kunne lette fra Kastrup Lufthavn.

 

Klokken 14.20 ankom truppen så til Aalborg Lufthavn, hvor der nu lades op til aftenens kamp med hvile og en gang frokost.

 

Allbäck til venstre, Morten Frederiksen til højre, og Jesper Christiansens arm i baggrunden - vel på vej mod Aalborg i fly nr. 2.

© FCK.DK/ Foto: Daniel Rommedahl