Ståle: - Det blev op ad bakke

Ståle: - Det blev op ad bakke

Ståle: -Det bliver meget op ad bakke
- For tredje gang kommer vi tidligt bagud i en europæisk kamp, og det må bare ikke ske, for så er de eksperter i at lukke kampen ned. Derfor bliver det meget op ad bakke, hvor de straffer os med hurtigt kontraspil. Vi vidste, de ville være svære at spille mod, så vi valgte en offensiv taktik med Sionko og Grønkjær på kanterne for at skabe plads og komme frem til indlæg. Men det lykkedes ikke nok i dag, sagde Ståle Solbakken efter kampen.

 

- Vi mistede også en del bolde oppe på deres halvdel og måtte så løbe 60-70 meter tilbage og starte forfra, og så bliver der langt op i den anden ende. Vi vinder heller ikke boldene oppe på deres halvdel, men først nede på vores egen halvdel, og så når de at stille sig ned med 11 mand bag bolden, analyserede Ståle.

 

Inden kampen havde cheftræneren udtalt, at et nederlag ikke ville være en katastrofe, og det synes han stadig ikke. Men der tegner sig et klart billede af gruppen nu:

 

- Panathinaikos og Atletico Madrid er nok sikre nu, så vi må slås med Lokomotiv Moskva og Aberdeen om den tredje plads, der giver avancement. Men vi kunne godt have brugt et point, så havde Panathinaikos jo også kun haft 4, og så havde gruppen set anderledes ud. Men vi må bare se at få energien tilbage, jeg synes vi manglede lidt i dag. Flere spillere har været ude i kortere eller længere tid, og det betyder noget for kontinuiteten. I dag mister vi så Sionko, der får et vrid i knæet i 1. halvleg og måske skulle have været ud allerede i pausen.

 

René Henriksen: -De var overraskede over FCK's styrke
Den tidligere landsholdsanfører René Henriksen var en tur nede i spillertunnelen efter kampen for at hilse på sine gamle klubkammerater fra Panathinaikos, og FCK.DK spurgte hvad de græske spillere havde sagt om kampen bagefter:

 

- De synes, FCK var meget løbestærke og fysisk stærke, det kom nok lidt bag på dem. De fik mere kamp til stregen, end de havde ventet.

 

- Hvad er din egen vurdering - skulle FCK have spillet dem anderledes?

 

- Det var en lige kamp, men hvis nogen skulle vinde, synes jeg det var i orden, det blev Panathinaikos. Set i bakspejlet skulle FCK nok have været hurtigere i omstillingsspillet og prøvet at angribe dem hurtigere. Måske også have udfordret dem mere i deres venstre side, hvor jeg synes, der var bedre plads end i højre side, vurderede Rene Henriksen.

 

 

 Læs flere udtalelser om kampen her