Reaktioner på nederlaget
William Kvist: Var den blevet 1-1, så …
- Ærgerligt med den rodede – men spændende start – og det er flot headet ind til 1-0. Nordstrand skulle naturligvis have scoret, som han plejer at gøre, og var den blevet 1-1 så havde deres tidligere jo ikke fået den store betydning – men nu fik vi desværre ikke den bedste start.
Hjalte Nørregaard: To mål i første halvleg på to chancer
- Vi mødte et godt hold, men det blev svært med den dumme start og det brændte straffe. Det var jo blevet en anden kamp hvis vi var kommet på 1-1. De var nogle gode boldspillere og de kunne spille sig ud af presset - og så var de i dag skarpere end os, for de fik to mål i første halvleg på to chancer.
Atiba Hutchinson: De gjorde det svært for os
- Ærgerligt vi indkasserede det tidlige mål, og de gjorde det svært for os at komme frem til chancer. Hvis vi havde fået en bedre start, så tror jeg kampen kunne været gået begge veje, men det skal have ros, for det var en meget god modstander vi mødte i dag.
Ulrik Laursen: Nu glæder jeg mig til de kommende kampe
- Vi havde egentligt meget godt fat i dem i første halvleg, og jeg syntes det var noget misvisende at de kunne gå til halvleg foran med to. Vi spiller så godt i anden halvleg – indtil de kommer på 3-1, for der går luften ud af ballonen. Nu glæder jeg mig til de kommende kampe, hvor vi både skal møde OB, skal en tur til syden og Valencia og også spille pokalkamp.
Morten Nordstrand: De dræber kampen med deres tredje scoring
- Første halvleg er egentlig godkendt, men vi bliver straffet hårdt og de scorer to mål på to chancer. Anden halvleg er ikke rigtig godkendt. Vi tror godt nok på det efter vi kommer på 2-1, men de dræber kampen med deres tredje scoring. De var meget boldsikre, et rigtig godt hold, og så fik de jo en masse selvtillid ved at score de mål de nu fik. Nu skal vi til Valencia, og det bliver nok svært, for de er nok klasser bedre end Saint-Etienne.