Før Valencia-FCK

Det fulde navn er Valencia Club de Fútbol, men i daglig tale vil de fleste nok bare nøjes med Valencia, som desuden slæber rundt på øgenavnet ”Los Che” i det spanske – en vending der passende nok bruges om folk fra Valencia. I 1919 på baren ”Torino Bar” blev de første tanker om klubben luftet og klubben blev så grundlagt samme år. Den første præsident klubben blev sjovt nok valgt ved hjælp af den gode gamle metode: plat eller krone, og her var det Octavio Augusto Milego der vandt – og altså blev den første præsident i Valencia Club de Fútbol.

Af Jan Eliassen

Siden starten i 1919 er Valencia stille og roligt vokset til at være en af de største spanske klubber, hvor det i dag vel kun er Barcelona og Real Madrid som for alvor er meget større og mere kendte end Valencia. Det tog dog nogle år før det første spanske mesterskab kom i hus, men da det så endelig kom i 1942, så fulgte yderligere en titel i 1944 og den tredje kom så i 1947. Så var der ro i skabet med nationale titler helt frem til 1971, og herefter fulgte igen 31 år uden at mesterskab kom til Valencia CF.

I 1980 vandt Valencia sin første store europæiske turnering, da de i finalen i den nu hedengangne ”UEFA Cup Winners' Cup” besejrede Arsenal i finalen. Kampen endte 0-0 og det samme gjorde den forlængede spilletid, men heldigvis for Valencia, så var deres målmand Pereira bedre på dagen end Arsenals Pat Jennings og derfor vandt de straffesparkskonkurrencen. Valencia havde for øvrigt besejret B1903 på vejen mod finalen, da de i første runde først spillede 2-2 i Danmark (Poul Erik Thygesen og Jens Sass Hansen stod for de danske mål), men efterfølgende vandt Valencia med 4-0 hjemme på Mestalla. B1903 havde været igennem kvalifikation for at komme til 1. runde, men her havde der ikke været nogen problemer, da cypriotiske Apoel Nicosia blev besejret med 6-0 og 1-0.

Men siden den femte titel blev vundet i 2002, så har Valencia efterhånden cementeret sin status som en af de helt store spanske klubber, hvilket understregedes af endnu et mesterskab i 2004 – og ved at Valencia selv samme år, fik sig endnu en europæisk triumf ved at besejre Olympique de Marseille med 2-0 i UEFA Cup finalen på Ullevi stadion i Göteborg.

Valencia har siden 1923 spillet sine kampe på Estadio Mestalla, hvor der er plads til 55.000 tilskuere. Det er dog sidste sæson at dette stadion er i brug. Fra 2009 vil Valencia have hjemmebane på det nybyggede Nou Mestalla, hvor der vil være plads til 75.000 tilskuere. Så fra næste år vil Spaniens tredjestørste klub også have et af de største stadions, og derfor er det måske også meget passende at Valencia er medlem af G14, sammenslutningen af Europas store fodboldklubber. Valencia blev dog først medlem i 2002, da man udvidede G14 med yderligere fire lande, hvilket betyder at G14 i dag tæller 18 klubber. 

En klub med store spanske profiler

Valencia hold er naturligvis fyldt med profiler. Fire spillere var en del af det spanske landshold der i sommers slog til – og langt om længe indfriede de nationale forventninger om succes med landsholdet, så højre backen Raúl Albiol, midterforsvareren Carlos Marchena og de to angribere David Silva og David Villa er uden tvivl nogle af de store helte i Valencia. Ud over de fire nævnte EM-helte, så har Valencia også en vis Fernando Morientes i spillerstaben, og selvom han ikke er helt ung længere, så er det ikke noget der afholder ham fra at score en del mål for Los Che ...


Af de fire nationale helte er David Villa helt klart den største stjerne af dem alle. Dels har han i flere år bombet løs i Valencia, men det samme var tilfældet da han først scorede 38 mål i sin tid i Sporting de Gijón og siden hen fik scoret yderligere 32 mål mens han var hos Real Zaragoza. Netop nu er David Villa på en 1. plads på topscorerlisten med 10 mål (et foran Samuel Eto´o fra Barcelona), og det giver forhåbninger i Valancia, for klubben har ikke haft en ligatopscorer siden argentineren Mario Kempes sluttede øverst i 1977 med 24 mål i 34 kampe og året efter genvandt titlen med 28 mål i blot 34 kampe.

Valencia de sidste par sæsoner

I sæsonen 2003/2004 vandt Valencia CF klubbens sjette og seneste mesterskab. Mesterskabet blev hevet i land forholdsvis sikkert med 5 points afstand til Barcelona og yderligere et point ned til Deportivo La Coruña. Sæsonen efter mesterskabet var halvsløjt og Valencia sluttede skuffende nok helt nede på en 7. plads, Herefter fulgte to gode sæsoner med henholdsvis en 3. og en 4. plads, hvilket i begge sæsoner gav Valencia muligheden for at kvalificere sig til gruppespillet i UEFA’s Champions League, hvilket også lykkedes for dem. 

Inden sidste sæson var der derfor stor tro på at en ny titel kunne være på vej, men det gik ikke helt som planlagt – i hvert fald når man taler om mesterskabet. I slutningen af oktober 2007 sagde klubben farvel til Quique Flores på et tidspunkt hvor klubben lå på en 4. plads, og erstattede ham med hollænderen Ronald Koemann. Under Koemann lykkedes det for Valencia at ryge helt ned på 15.pladsen – men han fik dog en titel i hus i form af den spanske pokalturnering ”Copa del Rey” hvor Valancia i finalen besejrede Laudrups Getafe med 3-1. Det var dog ikke nok til at beholde Koemann som træner, og efter et 5-1 nederlag til Bilbao måtte han i slutningen af april 2008 ”lade livet” og overlade tøjlerne til den midlertidige træner Voro, der i sæsonens sidste kampe fik Valencia helt op på en 10. plads. Voro blev senere afløst af den nuværende træner Unai Emery, og indtil videre går det fint med kombinationen Unai Emery og Valencia.

Valencia den dag i dag

I denne sæson er Valencia kommet godt fra land, og ligger netop nu på 4. pladsen med 20 point efter 6 sejre og 3 uafgjorte og et enkelt nederlag. Valancia kvalificerede sig til UEFA Cuppens gruppespil via pokaltriumfen i sidste sæson, og ved at besejre portugisiske CS Marítimo i første runde.  Det første opgør i Portugal endte 1-0 til Valencia hvor Morientes stod for den enlige træffer. Returkampen blev vundet med 2-1. Målet til 1-0 blev scoret af Del Horno, og så var måltyven David Villa også hvor han skulle være, da han sikrede Valencia sejren i 4. minuts overtid.

Valencias sidste kamp inden mødet med F.C. København blev spillet lørdag aften hjemme på Estadio Mestalla. Modstanderen var Racing Santander, og de kom foran 1-0 ved Tchité, David Villa udlignede, Tchité scorede nok engang for Santander, men Joaquin fik udlignet for Valancia med 20 minutter igen. Herefter troede de fleste på Estadio Mestalla nok, at nu ville Valencia hive sejren i land – men det ødelagde Mohammed Tchité med sit tredje mål – og for at gøre ond værre, så lavede David Albelda selvmål fem minutter før tid. Kampen sluttede 4-2 til Santander, der dermed sørgede for et noget overraskende nederlag til Valencia – der første i denne sæson.

På torsdag bliver det så spændende at se om Valencia besejrer de gæstende Løver, eller om de hvidklædte københavnere kan gøre det bedre end B1903 i 1979 ... Det håber vi her på siden ...


 

DOMMERNE

Når navnet er “Knut” og når der er bopæl i Tyskland, så er det nærliggende at tænke på en lille isbjørn, men dommeren i torsdagens opgør i Valencia er nu en helt almindelig 39-årig tysker ved navn Knut Kircher fra byen Rottenburg.

Af Jan Eliassen

Knut Kircher har været dommer under det tyske fodboldforbund siden 1997. Han har dømt 2. Bundesliga siden 1998, hvor det blev til 78 kampe. Siden da har Knut dømt over 110 kampe i den bedste tyske række siden han i 2002 blev forfremmet til dommer i 1. Bundesliga. Rent fysisk vil mange af spillerne på torsdag opleve at de vil være noget mindre end Knut Kircher, for med sine 93 kilo og 196 cm, så er Kircher en mand der fylder godt i landskabet.

I sidste sæson dømte Knut Kircher 15 kampe i 1. Bundesliga, og fik i løbet af de 1350 minutter (plus det løse) uddelt ikke færre end 56 gule samt to røde kort. At han gennem hele sæsonen holdt et passende højt niveau, blev belønnet med, at Knut Kircher fik lov til at dømme den tyske pokalfinale mellem Bayern München og Borussia Dortmund. I finalen bragte Luca Toni hurtigt favoritterne fra Bayern foran, men Dortmunds Mladen Petric sørgede med sin udligning til 1-1 i sidste minut for, at Knut fik lov til at dømme 120 minutters finalefodbold. Det blev dog alligevel Bayern der fik overrakt pokalen, da Luca Toni også scorede i den forlængede spilletid, og dermed sikrede Bayern en 2-1 triumf og den tyske ”The Double”.

I 2004 blev Knut Kircher FIFA dommer, og hans første internationale opgave var en VM-kvalifikations kamp mellem Andorra og Rumænien, sidstnævnte vandt med 5-1. Siden da er det blevet til en jævn blanding af kvalifikationskampe til EM og VM samt en lang række kampe forskellige UEFA Cup kampe.

Sidste sæson dømte han tre kampe i selve UEFA Cuppen, hvoraf den ene af dem var i gruppespillet i F.C. Københavns gruppe. Her dømte han opgøret mellem topopgøret mellem Athletico Madrid og Panathinaikos, en kamp spanierne vandt med 2-1 og dermed også sikrede sig 1. pladsen i gruppe B.

De meget fodboldinteresserede – og det skal være dem med en god hukommelse – vil også kunne huske, at Knut Kircher dømte returkampen på Alfheim Stadion mellem Tromsø og Esbjerg fB den 25. august 2005 i 2. kvalifikationstunde af UEFA Cuppen. Esbjerg vandt godt nok kampen med 1-0, men da de havde tabt med de samme cifre hjemme, så måtte der forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til. Her var Tromsø bedst, og dermed var det ærgerligt nok nordmændene som Knut Kircher kunne notere som vindere i hans kamprapport.

Selvom Valencia CF må betegnes om en meget stor opgave for F.C. København, så vil det alligevel ikke gøre noget, at det igen er et dansk hold der har vundet efter 90 minutters fodbold dømt af tyske Knut …

På sidelinierne fra Knut Kircher hjælp af liniedommerne Carsten Kadach og Stefan Lupp, mens det er Michael Kempter der er 4. dommer. De tre sidstnævnte herrer er ligeledes fra Tyskland.