Santin: Total kontrol efter 2-0
Jesper Christiansen: Vi skaber masser af chancer
- Vi spiller rigtig godt i dag. Jeg havde frygtet at vi ikke ville være klar ovenpå Valencia kampen, men vi spiller som sagt godt, vi skaber masser af chancer, scorer fire mål og giver ikke SønderjyskE nogle chancer.
Niclas Jensen: Dejligt at få noget spilletid
- Jeg kan kun sige, at det endnu engang var dejligt at få noget spilletid, og at det er koldt betyder ikke så meget, hellere spille i koldt vejr end at sidde på bænken.
Mikael Antonsson: Nede bagved holder vi helt tæt
- Det er jo altid dejligt at vinde med fire mål, og vi var jo i fuld kontrol i dag. Det gik efter planen, vi er 100% fokuserede og koncentrerede, og nede bagved holder vi helt tæt og giver ikke en chance væk.
Ailton Almeida: Det virkede ikke som om de troede på det
- En god sejr og tre point! De har jo intet i dag og det virkede ikke som om de troede på det. Vi får til gengæld scoret fire mål og vinder en meget fortjent sejr.
César Santin: Kalmar har fortjent titlen
- Vi presser og presser dem hele tiden, og spiller en rigtig god fodboldkamp. Efter at vi kommer på 2-0, så er der total kontrol på resten af kampen. Men nu skal jeg til Kalmar og være med til at fejre det svenske mesterskab. Kalmar har fortjent titlen, så jeg er glad for at de har vundet – og er glad for at jeg har fri i morgen. Jeg tror og håber da på, at jeg i denne sæson også kommer til at vinde guld med F.C. København. Det ville være rart!