Nordstrand på landsholdet
05/02 2009 16:50
Torsdag blev endnu en FCK'er udtaget til det danske A-landsholds venskabskamp mod Grækenland i næste uge. Morten Nordstrand, der scorede et enkelt mål mod FC Cartagena og lagde op til et yderligere, fik den glædelige besked i dag.
- Jeg vil gerne have en angrebsspiller mere med i truppen. Derfor har vi udtaget Morten Nordstrand, som vi jo valgte at se bort fra til Ligalandsholdets træningsophold i sidste måned, og som så får chancen ved denne lejlighed i stedet, siger Morten Olsen til dbu.dk.