Ståle: - Op på hesten igen!

Ståle: - Op på hesten igen!

Onsdag aften blev der sat stadionrekord på Fionia Park med 15.486 tilskuere, og hovedparten af dem kan ikke have været utilfredse med kampens resultat, som jo var 3-2 til Fyns Hold.

Af Jan Eliassen

Efter kampen sagde træner Ståle Solbakken:

- Jeg synes vi offensivt leverer en god indsats, og vi kommer frem til 6-7 store chancer, så den del af spillet er jeg tilfreds med. Defensivt er det første gang i min tid at vi har problemer med de lange bolde, og det var ikke godt nok. Det jo heller ikke godt, at OB scorer alle deres tre mål efter nogle små og store personlige fejl – som fx da Demba-Nyrén får lov til at trykke af til 3-1. Der er for megen uro i bagkæden, og det spreder sig en smule til resten af holdet.

Offensivt mente Ståle at holdet gjorde det OK:

- Jeg synes faktisk at vores offensive spil er OK, og så kan jeg på ingen måde bebrejde spillernes moral og guts! Men nu må vi bare tage udfordringen op på søndag, for vi må op på hesten igen!

Ståle mente også at det defensivt vil blive bedre på søndag:

- I dag har vi ikke rigtig nogen ”matchvinder” præstationer rent defensivt. Der laves nogle banale fejl i dag, som man ikke bør lave i en topkamp – men jeg tror simpelthen ikke at vi kan lave den samme slags personlige fejl på søndag.

 

Morten Nordstrand: Vi kommer ud til 2. halvleg med tro på det

- Det får det som de vil have det med et tidligt mål. Vi spiller den egentlig fint rundt, og så kommer de på 2-0 – og det gjorde det svært. Vi kommer ud til 2. halvleg med tro på det, vi får vores mål til 2-1, og føler vi er med. Så kommer de på 3-1, lidt en streg i regningen. Spillemæssigt gør jeg det OK, men jeg kommer ikke rigtigt med i de afgørende situationer.


Zdenek Pospech: Vi kan jo trods alt selv afgøre det

- Svært at sige helt hvad der går galt, men selv lever jeg jo en stor fejl ved 2-0. Det var ikke så godt defensivt i dag. men nu må vi gøre alt hvad vi kan, og så være klar til Brøndby på søndag. Vi kan jo trods alt selv afgøre det.


Mikael Antonsson: De får for enkle mål

- Det var ikke en god start. De får for enkle mål, og det gør det til en svær kamp for os. Vi kommer flot igen og kommer på 2-1, men så får de et ærgerligt mål til 3-1. Vi laver nogle personlige fejl i dag, og det ødelægger kampen – og indrømmet, det var ikke nogen god forsvarskamp i dag. OB skal have kredit, de er et godt hold, og så skal de personlige fejl væk når man spiller mod topholdene.


Jesper Grønkjær: Vi havde gerne distanceret OB

- Offensivt gør vi det OK, vi får skabt de nødvendige chancer som vi bør, men OB gør det fint og et jo et godt hold – bare ærgerligt de får så nemme mål, men de forstår at straffe os for vores personlige fejl. Vi havde gerne distanceret OB, men nu bliver der spænding til de sidste.