Kvist: - Kampen bød på hele følelsesregistret

Kvist: - Kampen bød på hele følelsesregistret

William Kvist: Jeg scorer jo ikke så tit...

- Jeg fik bolden i venstre side, forsvareren troede nok jeg ville aflevere, men jeg trak forbi ham, lukkede øjnene og sparkede så bolden i kassen, og det var rart – for jeg scorer jo ikke så tit, det er vel næsten ”once a year”. Vi startede med et fantastisk pres. kom på 1-0 og 2-0 og var i kontrol. Ved så ikke om vi går på cruise control og derfor begår nogle dumme fejl så de kommer på 2-2. Kampen bød på hele følelsesregistret, og vi vil så gerne spille europæisk, så derfor var det da en stor forløsning at vi endte med at vinde med 3-2.


Dame N'Doye: En stor tak til tilskuerne

- Jeg prøver altid at ramme ”target”, forsøger at holde fokus og læse forsvareren – og dermed ende med at være på det rigtige sted. Og det lykkedes til sidst, så nu er vi da kommet et skridt nærmere Champions League. En stor tak til tilskuerne der støttede både mig og hele holdet – og i en god kamp mod et meget godt hold, der gav tilskuerne os den hjælp der skulle til for at få hevet 3-2 sejren i land.


Zdenek Pospech: Vores sejr var fortjent

- Synes jeg spillede en god kamp i dag, også selvom jeg lavede nogle fejl. Jeg burde nok have spillet en medspiller fri et par gange mere, og måske også selv scoret – men jeg har nu en god følelse, og synes da at vores sejr var fortjent.


César Santin: Det har været sjovt at være tilskuer

- BATE er en af de bedste hold jeg har set spille i PARKEN. De kører bolden roligt rundt og spiller godt – men det gjorde vi nu også. Ved 1-0 kommer der en god aflevering fra N’Doye, og den sparker jeg så fint ind – men jeg synes nu også, at Williams mål til 2-0 var godt! Mit samspil med N’Doye bliver bedre og bedre, og han er jo en stor stærk spiller der dækker bolden godt og skaber plads. Tror tilskuerne synes det var en af de bedste kampe der er spillet i PARKEN, og det har været sjovt at være tilskuer – specielt fordi vi vandt!


Johan Wiland: Vi viser at vi er et stærkt hold

- Vi førte 2-0 og var i kontrol, men så laver vi et par fejl og så stod den 2-2 ved pausen. At de kommer på 2-2 er noget vi må lære af, og vi vidste at vi jo havde 45 minutter til at afgøre kampen. Vi viser at vi er et stærkt hold, at vi bakker hinanden op og heldigvis vandt vi – og selvom jeg stod langt væk, så kan man godt blive meget glad for at se N’Doyes skud gå ind.


Hjalte Nørregaard: Heldigvis vågner vi op og vinder 3-2

- Det forløb som vi havde håbet. Vi kom på 1-0 og 2-0, og så ud af ingenting stod den så lige pludselig 2-2. Vi var nok blevet lullet lidt i søvn, men heldigvis vågner vi op og vinder 3-2 efter en meget spændende kamp.


Jesper Grønkjær: Vi kan se frem mod et europæisk gruppespil for femte år i træk

- Det er sjældent vi spiller kampe som den her i PARKEN, og sjældent vi møder et hold der har bolden mere end os. Det var ærgerligt de kom på 2-2, men vi vidste vi kunne rejse os og at vi ikke skulle gå i panik, for vi kom jo frem til chancerne – og det vel og mærke mod en meget god modstander. Vi vandt og gik videre, og det var vigtigt – og nu kan vi så se frem mod et europæisk gruppespil for femte år i træk.