FCK-Panathinaikos udsolgt
17/11 2010 16:52
Tirsdag den 7. december klokken 20.45 spiller F.C. København sin sidste gruppespilskamp i UEFA Champions League, når de græske mestre fra Panathinaikos FC kommer på besøg. Onsdag eftermiddag kan F.C. København melde udsolgt til opgøret i PARKEN. Grundet sikkerhedsforanstaltninger vil tilskuerkapaciteten til kampen være cirka 36.800.
Panathinaikos FC har meddelt F.C. København, at de forventer at udnytte deres 5 procent af stadionkapaciteten til deres fans. Skulle det mod forventning ikke ske, vil F.C. København forsøge at ændre sikkerhedsafspærringerne og sætte restbilletterne til salg i neutrale zoner.