Truppen mod Club Brugge
Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK
Efter tirsdagens træning i PARKEN har Ariël Jacobs og trænerteamet udtaget en bruttotrup på 19 spillere, der nu indkvarterer sig på et hotel for i fred og ro at forberede sig til morgendagens opgør mod Club Brugge. En time før kick off skal truppen reduceres til den endelige 18 mands-trup, der afleveres til den rumænske dommerkvartet under ledelse af Ovidiu Alin Hategan.
Claudemir er med igen efter endt karantæne, og med er også Sölvi Ottesen, der fik et mindre slag på benet i går og blev testet til træningen i PARKEN her til aften. De belgiske mestre har i øvrigt valgt ikke at træne på banen dagen før kampdagen, sådan som det ellers er kutyme ved europæiske kampe.
F.C. Københavns bruttotrup til kampen er:
1. Kim Christensen
2. Lars Jacobsen
3. Pierre Bengtsson
4. Kris Stadsgaard
5. Sölvi Ottesen
6. Claudemir
7. Mustafa Abdellaoue
8. Christian Grindheim
11. César Santin
16. Thomas Kristensen
17. Ragnar Sigurdsson
18. Nicolai Jørgensen
19. Bryan Oviedo
20. Martin Vingaard
21. Johan Wiland
25. Christoffer Remmer
29. Andreas Cornelius
30. Christian Bolaños
31. Jakob Busk