PARKEN igen

Torsdagens træning var ligesom onsdages også blevet henlagt til PARKEN. I dag var Urmas Rooba dog med inde på Danmark nationalstadion og træne, og det ser godt ud med F.C. Københavns ester.

Marcus Allbäck blev også sparet i dag, og trænede for sig selv, mens Silberbauer også fik en pause. Desværre vrikkede Michael Gravgaard om på sin ene fod, og måtte udgå fra træningen. Gravgaard fik hurtigt is på foden, og nu er det bare med at vente og se hvordan den reagerer på vriddet.

Det blev også besluttet at flytte fredagens træning ind i PARKEN, mens lørdagens træning stadig er fastlagt til KBs anlæg.

Nedenfor kan du se lidt billeder fra dagens træning.


Massør Jesper Larsen og Marcus Allbäck i en lille hyggestund



Urmas Rooba er godt på vej tilbage



Bo Svensson og Carsten Fredgaard i luftduel